Hvad er Bakken Bears Teddy Bear Toss?

Mandag 19:15 afholder Bakken Bears for 10. gang Teddy Bear Toss, i forbindelse med kampen mod Randers Cimbria, der vises på TV-kanalen Sport Live. Teddy Bear Toss handler om børn og julegaver – og især børn, der måske ellers ikke ville få en julegave. Og om hundreder af bamser, der flyver ved første tre’er fra Bakken.

Bakken arrangerer Teddy Bear Toss i samarbejde med Børnenes Kontor Aarhus, som hjælper børn, unge og enlige med børn, der er økonomisk trængte og herudover rammes af sygdom, handicap eller andet der gør, at de pludselig er havnet i en svær situation.

Med Teddy Bear Toss giver Bakken Bears alle muligheden for at give en hånd til Børnenes Kontor på en sjov og festlig måde, lige op til jul. Bakken Bears har i samarbejde med kampsponsor danbolig Aarhus City indkøbt og doneret bamser, som Børnenes Kontors frivillige sælger i hallen inden kampen.

Når Bakken Bears rammer aftenens første tre-pointer, kaster publikum bamserne på banen og kampen går på pause, indtil alle bamser er samlet sammen.

Bakken donerer desuden alle billetindtægter fra kampen til Børnenes Kontor.

Er man ikke i stand til at være til kampen, kan man donere en bamse til Teddy Bear Toss ved at sende minimum 20 kroner til Børnenes Kontors Mobile Pay konto 141452.

Lidt flere detaljer:

  • Alle billetindtægter går til Børnenes Kontor.
  • Bakken Bears indkøber bamserne, i samarbejde med danbolig Aarhus City, som Børnenes Kontors frivillige sælger i boder i hallen. Indtægten går selvfølgelig til Børnenes Kontor.
  • Bamserne kastes ind ved første 3-pointsscoring af Bakken Bears. Bakkens og Børnenes Kontors frivillige (og spillerne) samler sammen.
  • Børnenes Kontor har Juleuddeling d. 22. december fra morgenen, hvor Bakken naturligvis stiller med en række spillere.
  • Bakken har doneret 100 billetter til Børnenes Kontor, som deles ud til juleuddelingen.
  • Billetter kan købes på Bakken Bears’ hjemmeside.
Fornyet fokus på ny hjemmebane
22 sep 2023

Fornyet fokus på ny hjemmebane

Vi omstrukturerer i Bakken Bears. Omstruktureringen sikre, at ambitionen om en ny basketballfacilitet bliver realiseret...
Bakken Bears rejser til Tyrkiet med håb om Basketball Champions League
22 sep 2023

Bakken Bears rejser til Tyrkiet med håb om Basketball Champions League

Bakken Bears skal, over tre kampe på fire dage i næste uge i Tyrkiet,...
Bears Spotlight: Head Coach Anders Sommer
22 sep 2023

Bears Spotlight: Head Coach Anders Sommer

Anders Sommer. Navnet er efterhånden ganske velkendt i dansk basketball. Efter at have brugt...
Bears afviser Horsens’ comeback
19 sep 2023

Bears afviser Horsens’ comeback

Bakken Bears spillede 27 minutters formidabel basketball, da de tirsdag aften tog imod Horsens...
NEWS ARCHIVE