Aflysning af Teddy Bear Toss: Loyale partnere redder julen for Børnenes Kontor

Nogle af Bakken Bears’ trofaste partnere træder ind og hjælper med at sikre bamser til lokale børn. Det sker efter fredagens coronanedlukning gør, at mandagens kamp mod Randers Cimbria afvikles uden tilskuere. Tilskuerne får pengene tilbage for billetterne og Teddy Bear Toss afvikles i meget alternativ form.

Mandag skulle have været en af årets festligste dage for Bakken Bears, klubbens fans og sponsorer, samt ikke mindst Børnenes Kontor, med det årlige Teddy Bear Toss. Det skulle have regnet med bamser over spillerne, når Bakken Bears ramte den første tre-pointer i kampen. De bamser skulle have landet i aarhusianske hjem som julegaver til børn, unge og enlige med børn, der er økonomisk trængte og herudover rammes af sygdom, handicap eller andet der gør, at de pludselig er havnet i en svær situation.

Uden tilskuere i hallen købes ingen bamser, men en gruppe trofaste partnere er trådt til for at sikre at en stor del af bamserne alligevel når Børnenes Kontor Aarhus. Det er danbolig Aarhus City, OK Energi, og DesignRus, der er trådt til og har doneret. Det sikrer, at de bamser, der skulle være solgt af Børnenes Kontor i hallen, når frem til jul.

Tilskuerne har traditionelt selv medbragt endnu flere bamser og har desuden doneret til det gode formål. Traditionelt har rigtigt mange tilskuere doneret mere end minimumsbeløbet på 20 kroner pr. bamse – op til 500 kroner er betalt pr. bamse – så Børnenes Kontor står stadig med et hul i julegavebudgettet. Derfor opfordres tilskuere og andre til stadig at købe virtuelle bamser gennem en donation til Børnenes Kontors MobilePay, nummer 14 14 52.

Det bliver Bakken Bears’ staff og spillere, der fra bænken kaster bamser på banen ved første tre-pointer.

Facebook Event 1
I DAG ER DET DARKO’S FØDSELSDAG
23 aug 2026

I DAG ER DET DARKO’S FØDSELSDAG

.. hurra hurra hurraaa!!! Vores alle sammens Darko Jukic har i dag fødselsdag, og vi...
VIL DU VÆRE MED TIL AT SKABE DANMARKS BEDSTE INDENDØRS SPORTSOPLEVELSE?
21 aug 2026

VIL DU VÆRE MED TIL AT SKABE DANMARKS BEDSTE INDENDØRS SPORTSOPLEVELSE?

Vi søger en Commercial Operations Manager, som bliver et centralt omdrejningspunkt i Bakken Bears’...
TÆT KAMP I HAMBORG
15 aug 2026

TÆT KAMP I HAMBORG

Efter meget trafik ned ad E45 ankom holdet til Hamborg i eftermiddags, hvor første...
REKORDHOLDER TIL BEARS
04 aug 2026

REKORDHOLDER TIL BEARS

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med Jarnel Rancy. Rancy har skrevet sig...
NEWS ARCHIVE