Playoff Watch: Stadig ALT for tæt med fire kampe igen

Kampen om semifinalerne i Basketligaen har været historisk spændende. Inden mandag aften resterede der seks kampe inden grundspillet og det eneste, der var afgjort, var at Bakken Bears ville blive nummer et. Kampene Bakken Bears mod Horsens og Svendborg Rabbits mod Næstved sikrede at Svendborg bliver nummer to og her hjemmebane i semifinalerne, men der er stadig tre hold, der kæmper om to pladser. Herunder ridser vi scenarierne op.

Mandag aften blev nogle spørgsmål besvaret, men samtidig blev andre muligheder åbnet op. Bakken Bears, Svendborg Rabbits og Horsens IC er sikret semifinalepladser. Svendborg sejrede over Næstved og sikrede sig dermed andenpladsen i Playoff og hjemmebane i semifinalerne. Horsens sejrede over Bakken Bears og er dermed sikre på en semifinaleplads, men om det bliver som nummer tre eller fire, er ikke afgjort.

Dramaet står mellem Randers og Næstved, der kæmper om den sidste semifinaleplads i en direkte duel Skærtorsdag i Næstved. Afhængigt af de øvrige resultater, kan Horsens, Næstved og Randers alle ende som nummer tre og fire og derved møde både Bakken og Svendborg i semifinalerne.

Stillingen fra tre til fem inden de tre kampe torsdag:

3. Horsens IC 27 17 10 34
4. Randers Cimbria 27 17 10 34
5. Team FOG Næstved 26 16 10 32

 

Resterende kampe:

Torsdag 14/04 Bakken Bears vs. Svendborg Rabbits
Torsdag 14/04 Horsens IC vs. Bears Academy
Torsdag 14/04 Team FOG Næstved vs. Randers Cimbria
Tirsdag 19/04 Team FOG Næstved vs. Bakken Bears

 

Hvor ender Horsens?

Hvis Horsens vinder over Bears Academy skærtorsdag, slutter Horsens på tredjepladsen, så meget er sikkert. Skulle Horsens tabe, er der langt flere muligheder åbne

Betydningen af Næstved vs. Randers

Dette er nøglekampen, som kan afgøre alt.

Hvis Randers vinder i Næstved skærtorsdag, er de fire semifinalehold fundet. Så kan Næstved ikke længere hente hverken Horsens eller Randers, selv med en sejr over Bakken Bears.

Så resterer spørgsmålet om hvem af Horsens og Randers, der bliver tre’er og skal møde Svendborg i semifinalerne. Hvis Horsens sejrer over Bears Academy er det, som nævnt ovenfor, Horsens, der tager tredjepladsen. I modsat fald er det Randers.

Hvis Næstved slår Randers, er der en række mulige udfald, idet Næstved og Randers så vil stå lige inden Næstveds mandagskamp mod Bakken, og de to klubber har vundet to kampe over hinanden hver.

Vinder Horsens over Bears Academy, vil Horsens være tre’er, mens fjerdepladsen afhænger af den indbyrdes stilling mellem Næstved og Randers – og Næstveds kamp mod Bakken Bears tirsdag 19/4.

Kampen om fjerdepladsen, med sejre til Næstved over Randers og Horsens over Academy, hvor Næstved og Randers begge ender på 34 point efter kampene skærtorsdag:

  • Randers har scoret otte point mere end Næstved i deres indbyrdes kampe, så med en Næstvedsejr på ni eller mere er Randers og Næstved á point, men Næstved har bedre indbyrdes pointscore, og tager fjerdepladsen, uanset resultatet af Næstved-Bakken om mandagen.
  • Vinder Næstved med syv eller mindre, vil Randers være bedst indbyrdes og tage semifinalepladsen som nummer fire, medmindre Næstved slår Bakken Bears om tirsdagen. I så fald vil Næstved tage fjerdepladsen.
  • Vinder Næstved med præcis otte, vil de to hold stå helt lige indbyrdes. To sejre hver og indbyrdes pointscore på 0-0. Derfor vil scorede point mod alle hold i hele turneringen komme i spil. Her er Næstved i øjeblikket +209, mens Randers er +159. Der skal derfor et Næstvednederlag til Bakken på 66 point til, for at sydsjællænderne ikke går videre.

Taber Horsens til Bears Academy, mens Næstved slår Randers, afgøres den endelige stilling først tirsdag i kampen mellem Næstved og Bakken Bears:

  • Vinder Næstved over Bakken, ender Næstved som tre’er og møder Svendborg, mens Horsens bliver nummer fire og møder Bakken.
    • Med en Bakken-sejr over Næstved, vil Næstved, Horsens og Randers ende á point, med 34 hver. Så vil det blive afgjort af indbyrdes sejre mellem de tre hold, og her har Horsens overtaget med seks sejre over de to andre
    • Næstved og Randers vil igen stå helt lige, med tre sejre hver og så vil den afgørende forskel blive scorede point mod alle hold i hele turneringen. Her er Næstved i øjeblikket +209, mens Randers er +159. Der skal derfor et Næstvednederlag til Bakken på 66 point til, for at sydsjællænderne ikke får videre.
Topbasket i (u)hyggelige rammer
28 sep 2023

Topbasket i (u)hyggelige rammer

Det er tid til at finde jeres mest skræmmende kostumer frem, når uhyggen sænker...
Nederlag til Norrköping betyder FIBA Europe Cup i denne sæson
27 sep 2023

Nederlag til Norrköping betyder FIBA Europe Cup i denne sæson

Bakken Bears spiller FIBA Europe Cup i sæsonen 2023-24. Det står klart efter et...
Næste forhindring før Champions League er de svenske mestre
26 sep 2023

Næste forhindring før Champions League er de svenske mestre

Efter en flot sejr i første Champions League kvalifikationsrunde imod KB Peja fra Kosovo...
BearsPLUS med stil hos Rosborg Møbler
26 sep 2023

BearsPLUS med stil hos Rosborg Møbler

Tirsdag 26. september var Rosborg Møbler værter for BearsPLUS netværket - og de var...
NEWS ARCHIVE