Svendborg tager pokalen

Der måtte ekstraperiode til påskesøndag, inden Svendborg Rabbits kunne løfte landspokalen. Bakken Bears og Svendborg Rabbits gav hinanden et brag af en kamp, som sluttede med en løftet pokal og en kaninsejr til Svendborg på 85-87.

Svendborg Rabbits tog initiativet fra kampens start, med intensitet og holdspil. Bakken holdt ved de første 10 minutter, men først i anden periode bragte kaninerne sig foran 18-29. Bakken manglede fart i angrebet og da meget få af bjørnenes skud gik ned i kurven, manglede der point på tavlen.

Billedet ændrede sig imidlertid de sidste minutter af halvlegen, hvor Bakkens forsvar kickstartede angrebet. Der kom intensitet på i forsvareenden og det virkede til at skabe flow i angrebet, hvor Marvelle Harris satte bjørnene i gang med to hurtige scoringer til 27-33. Det var meget sigende, at Darko Jukic et minut før pausen kunne reducere til 34-36 på en stjålen bold, han uhindret kunne løbe i kurven i den anden ende.

Fra anden halvlegs start havde intet ændret sig. Det aarhusianske forsvar lagde pres på det fynske og holdt kaninerne fra fadet de første par minutter, mens Evans, Ongwae og Jukic sendte Bakken i front med 40-36.

Herefter gik der stillingskrig i kampen. Jarred Ogungbemi-Jackson og Tylor Ongwae satte de fleste af pointene for Bakken, mens en veloplagt Sebastian Åris satte tre tre’ere for Svendborg, på vej mod 56-50 til Bakken efter seks minutter.

De sidste minutter af tredje periode tilhørte dog Svendborg og Bakken fik oven i købet en slem overraskelse, da Ryan Evans måtte forlade banen med en ankelskade, efter Sebastian Åris sendte Svendborg i front med 58-59.

Fjerde periode skuffede ikke, med skiftende føringer og masser af drama. Fem gange skiftede føringen, eller kampen var lige, indenfor de første fem minutter og det var især Sebastian Åris, der med 26 point i kampen førte an for Svendborg.

Svendborg fik deres egen forskrækkelse, da Åris måtte forlade banen med 5:16 igen, efter en kollision, hvor han landede ned i gulv og bander, men han var hurtigt med igen.

Nu trådte Harris, Norfleet og Silverstrom til. Marvelle Harris satte otte point for Bakken, mens Brandon Norfleet og Corey Silverstrom ramte for Svendborg og med to-et-halvt minut igen stod den helt lige, 78-78.

Den stilling holdt indtil der stod 1:11 på haluret, hvor Michel Diouf sendte Bakken i front med 80-78, men Tyre Gathright fik udlignet for kaninerne og så stod den på fem minutters ekstraperiode.

I de fem ekstra minutter blev der ikke scoret mange point, men det var intenst hele vejen. Darko Jukic scorede en tre’er for Bakken i holdets første angreb og der skulle gå næsten to minutter inden Svendborg svarede, på to straffekast til Brandon Norfleet.

Det var også på straffekast at Svendborgs Jean-Baptiste bragte Svendborg foran, 83-84 med to minutter igen, inden Marvelle Harris promte selv fik to skud fra linjen og tog føringen igen.

I det næste angreb fik Svendborg Rabbits ikke mindre end fire chancer, efter Bakken ikke sikrede rebounden og det endte med at Levarity blev fejlet, sendt til straffelinjen og sendte Svendborg tilbage i front, 85-86.

De næste to angreb endte uden scoringer og Bears fik bolden med 22,4 sekunder igen, bagud med en enkelt. Både Ogungbemi-Jackson og Travis Taylor fik chancen for at score, men begge skud gik ved siden af og så kunne Nicklas Jønsson tage rebounden, inden han straks blev fejlet.

Jønsson satte første skud og missede det andet og så tog Svendborg endnu en angrebsrebound og det blev den afgørende aktion i kampen, som Svendborg vandt 85-75.

Næste aktion for Bakken Bears er tirsdag, hvor en tur til Næstved venter. Med en sejr i den kamp møder Bakken Randers i semifinalerne fredag, mens et nederlag vil betyde Næstved som semifinalemodstander.

”Kampen kommer til at sætte tonen”: Bakken Bears og Svendborg mødes i semifinalen
19 apr 2024

”Kampen kommer til at sætte tonen”: Bakken Bears og Svendborg mødes i semifinalen

Sæsonens syvende møde mellem Bakken Bears og Svendborg kommer ifølge Bakken Bears’ anfører til...
Bakken Bears x Shaping New Tomorrow
19 apr 2024

Bakken Bears x Shaping New Tomorrow

Bears' partnere og venner af huset fyldte torsdag 18. april SHAPING NEW TOMORROWs lokaler...
PearsPADEL Open 2024
18 apr 2024

PearsPADEL Open 2024

Bakken Bears er egentlig en basketballklub, men vi har også etableret et stort netværk,...
Bakken Bears byder velkommen til BearsEVENT
17 apr 2024

Bakken Bears byder velkommen til BearsEVENT

Bakken Bears er events. Events til kampe, partnerarrangementer, netværksmøder og VIP - med en...
NEWS ARCHIVE