Sejr og highlights i semifinale #1

Bakken Bears kom ud som lyn og torden i den første semifinale mod Randers Cimbria. Det førsteseedede hold i semifinalerne scorede 30 point de første ti minutter og brugte den start til at sikre en sejr på 104-77. Dermed er Bakken to sejre fra årets DM-finaler.

– Der blev kæmpet hårdt fra begge holds side, men vi har kun taget det første stik, endda mod et hold, der mangler deres bedste spiller. Det bliver noget andet på mandag, hvor vi er på udebane og vi ved stemningen bliver til Randers’ fordel, sagde Bears’ forward Travis Taylor efter kampen.

Randers var uden topscorer Reginald Kissoonlal, der sad ude med en karantæne fra gæsternes sidste kamp i Næstved. Det kunne mærkes i begge ender. I forsvaret manglede gæsterne hans 211 centimeter til både at forstyrre Bakkens layups og dunks og hans længde til at tage rebounds. I angrebsenden var det 20 point pr. kamp, Randers forgæves forsøgte at erstatte.

For Bakken kom Jarred Ogungbemi-Jackson ud og var brandvarm, med 12 point i første periode. Han startede kampen med en rebound og en bold tippet i, og den energi så ud til at smitte af på resten af holdet.

Bears havde ni point på tavlen, inden Randers fik bolden gennem nettet, ved Jonathan Klussmann. Den unge landsholdsspiller holdt på det nærmeste Randers inde i kampen i første periode, med 13 point, på vej mod 30-21 efter de første ti minutter.

Bakken holdt forspringet frem mod pausen, blandt andet med scoringer fra Magnus Møllgaard og Tylor Ongwae, mens Jonathan Klussmann ikke satte farten ned i den anden ende, hvor Randersspilleren havde 16 point ved halvleg.

De to hold gik ind til tredje periode med Bears i front 55-40, men der skulle blot fire minutter til før Bakken var i front med 69-45 og kampen reelt var lukket.

Kampens store højdepunkt kom med to minutter igen i tredje periode, hvor Magnus Møllgaard stjal bolden i et Randers-opspil, sendte den lynhurtigt til Jarred Ogungbemi-Jackson, som fandt en flyvende Travis Taylor. Amerikaneren greb bolden enhåndet, langt over kurven, og tyrede den ned gennem ringen til aftenens største ”oooohhh!”.

– Jeg får al energien fra publikum. Deres råben, støtte, klappen gør de dér dunks lettere, sagde Travis Taylor i interviewet efter kampen.

Randers forsøgte gennem kampens sidste kvarter at fremtvinge et comeback, men var ude af stand til at komme nærmere end lige under 20 point bagud et par gange. Hver gang fandt Bakken dog et modspil, typisk fra en velspillende Darko Jukic, der i løbet af anden halvleg ramte 17 point for kampen.

For Randers satte Klussmann kadencen lidt ned, mens den lynhurtige guard Brandon Randolph satte den op. Randolph endte med at score 27 point for gæsterne, mens Klussmann havde 19.

Bakken endte med at vinde 104-77 og dermed tage første stik i semifinalerne, der er bedst af fem kampe. Næste opgør er mandag i Randers Arena.

Statistikken fra kampen led af tekniske problemer, men scoren kan ses her: https://official.mvpapp.dk/livegame.php?mytoken=&id=22871

TJ ER FORTID I BEARS
01 jul 2025

TJ ER FORTID I BEARS

Når den nye sæson skydes i gang til august, bliver det uden Terrence Hargrove...
KING TAGER TIL TYSKLAND
30 jun 2025

KING TAGER TIL TYSKLAND

Vi skal sige farvel til Urald King, som tager et smut sydpå til Tyskland....
ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS
27 jun 2025

ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS

Tymu Chenery, er ny Bakken Bears-spiller. Den 198 cm høje amerikanske guard har netop...
SHAQ TIL BEARS
22 jun 2025

SHAQ TIL BEARS

Bakken Bears har indgået sommerens første aftale med en ny spiller, nemlig den hollandske...
NEWS ARCHIVE