Fra tysk semifinale til Aarhus: Skyler Bowlin til Bakken Bears

Skyler Bowlin var dominerende, da Horsens IC i 2015 brød Bakken Bears’ dominans og vandt DM-titlen. Senere blev han den erstatning, som polske Zielona Gora hentede ind for danske Iffe Lundberg. Efter en række år sydpå, vender han snuden mod Danmark og denne gang rammer han Aarhus og ikke mindst Bakken Bears.

32-årige Skyler Bowlin har valgt Bakken Bears både på grund af familie – han er dansk gift – og ambition:

– At komme til Bakken er meget spændende for min familie og mig. Da muligheden bød sig, vidste vi, at det var det rigtige tidspunkt at komme tilbage til Danmark. Bakken er en meget professionel klub med store ambitioner i den danske liga såvel internationalt, hvilket er noget der er meget vigtigt for mig. Det klare mål er at komme i Basketball Champions League og være så konkurrencedygtige, som vi kan.

Det ser hele klubben og ikke mindst head coach, Anders Sommer, frem til:

-Skylers erfaring fra europæiske top-ligaer, som VTB og BBL, bliver en nøgle til at åbne døren til Champions League igen. Samtidig får vi en stor personlighed der spreder god energi, er en naturlig leder og altid agerer professionelt. Han kan både score, facilitere og binde os sammen. Jeg kan ikke forestille mig en bedre guard til at bringe os i fart og samtidig sikre struktur.

Bowlin kommer direkte fra Tyskland, hvor han med sit nu tidligere hold, Telekom Baskets Bonn, kom hele vejen til semifinalerne i den tyske Basketball Bundesliga hvor modstanderne var Bayern München. Her blev de desværre slået ud i den afgørende kamp fem efter en tæt semifinaleserie.

I forrige sæson blev han hentet til Zielona i Polen, som erstatning for danske Iffe Lundberg, der på sin rejse til NBA, blev købt af CSKA Moskva i foråret 2021. Her spillede han både i den polske og østeuropæiske fælles liga VTB League.

I det hele taget har Bowlin masser af erfaring med europæiske kampe og han var blandt andet en del af det Wurzburg-hold, der i 2019 slog Bakken Bears ud i kvartfinalerne i FIBA Europe Cup.

Sportsdirektør Michael Piloz ser netop Bowlins store erfaring som en af amerikanerens største fordele:

-Med Skyler får en vi erfaren leder. Udover at Skyler i sig selv er en enormt dygtig spiller, så har han store kompetencer i at få truppen og holdet til at fungere. Derudover kommer han i kraft af sin personlighed til at bidrage mere generelt til udviklingen af basketball i almindelighed og Bakken Bears i særdeleshed. Vi er sikre på, at han bliver et hit, når han besøger skoler og basketballklubber i lokalområdet, og det bliver godt for både Bakken, de lokale klubber og sporten i almindelighed, siger Piloz.

I Danmark er Bowlin mest kendt fra sin tid i Horsens IC fra 2012-2015. Her blev han hurtigt en af Basketligaens helt store profiler. Med sin imponerede alsidighed og måde at styre spillet på, førte han ”de gule” til Danmarksmesterskabet i hans tredje og sidste sæson i Horsens i 2015. I hans tre år i Horsens havde han en dominerende rolle på holdet, hvilket også resulterede i prisen som Årets Spiller Basketligaen 2015 – og pokalfighter samme år.

Inden det europæiske eventyr spillede Bowlin collegabasket for Missouri Southern Lions University. Han stammer fra Paragould i Arkansas i USA.

Vi glæder os til at du kommer til bjørnehulen i Aarhus – velkommen til Bakken Bears, Skyler!

Billede: Allan Høgholm Photography

PearsPADEL Open 2024
18 apr 2024

PearsPADEL Open 2024

Bakken Bears er egentlig en basketballklub, men vi har også etableret et stort netværk,...
Bakken Bears byder velkommen til BearsEVENT
17 apr 2024

Bakken Bears byder velkommen til BearsEVENT

Bakken Bears er events. Events til kampe, partnerarrangementer, netværksmøder og VIP - med en...
Semifinaler: Nu starter festen!
16 apr 2024

Semifinaler: Nu starter festen!

Det betyder bare lidt mere, når der står finalepladser på spil. Opbakningen bliver en...
Favoritdræberne havde ikke nok mod Bears
15 apr 2024

Favoritdræberne havde ikke nok mod Bears

Værløse Blue Hawks er blevet kaldt ”favoritdræbere”, men Bakken Bears viste sig for stærke...
NEWS ARCHIVE