Ung landsholdsguard til Bakken

Den tidligere Bears Academy-spiller Noah Churchill Sørensen, der har fået sin basketopdragelse i Skovbakken Bears, vender hjem fra et to års ophold i Spanien til Bakken Bears.

Den 19-årige point guard har allerede fået debut for det danske landshold og kommer til Danmark fra et ophold i Spanien.

Noahs karriere, siden han forlod Aarhus, er gået lynhurtigt. Han skiftede til UCAM Murcia, som spiller i den bedste spanske række, og her har han primært spillet for udviklingsholdet i Liga EBA, men allerede i april 2021, som 17-årig, fik han debut i Europas nok bedste nationale række, Liga ACB.

Nu vender Churchill tilbage til Bakken, hvor han er tiltænkt en stor rolle som point guard, sammen med Skyler Bowlin, fortæller Bakkens cheftræner Anders Sommer:

– Noah er en spændende spiller med stort potentiale. Hans største styrker er court vision og en meget veludviklet spilforståelse. Jeg glæder mig til en point guard-duo hvor Skyler Bowlin kan tage ham under vingen og lære ham op. Noah har allerede taget en bærende rolle på landsholdet og med daglige ACB-træninger hele sidste sæson, ved jeg, at han er klar. Så selv om han er ung, forventes det at han leverer fra dag et.

Churchill har taget beslutingen om skiftet med udvikling for øje:

– Jeg har valgt at tage til Bakken, da jeg så det som den bedste mulighed for at kunne blive ved med at udvikle mig, og hele tiden tage det næste step niveaumæssigt. Der er selvfølgelig også den store fordel for mig personligt, at jeg får lov at komme hjem, men lovede mig selv, at det var ikke det som skulle afgøre min beslutning om at forlade Spanien, slår Churchill fast.

– Jeg har har selvfølgelig en smule kendskab til Bakken fra tidligere, så jeg ved allerede nu, at det er et sted med stor seriøsitet, og fokus på udviklingen af de unge spillere. Så det jeg tænker, Bakken ville kunne give mig, er muligheden for at kunne udvikle mig, og så må vi se hvor langt det rækker i fremtiden.

Som efternavnet måske antyder, er Noah faktisk i familie med den engelske statsmand Winston Churchill. Hans bedstemor emmigrerede til Danmark fra England, da hun var 16 og Noah er født ind i en familie, der ikke er gået i politikerfodsporene fra fortiden.

Kommer du forbi Bears’ kontor, kan du allerede nu se Noah træne dagligt, både fysik i styrkelokalet, og med Anders Sommer på banen.

Storsejr over Svendborg sender Bakken Bears til Final Four
03 dec 2023

Storsejr over Svendborg sender Bakken Bears til Final Four

Bakken Bears startede lørdagens pokalkvartfinale mod Svendborg Rabbits med et brag – og så...
Pokalbrag af europæisk kaliber: Bakken Bears tørner sammen med Svendborg Rabbits
02 dec 2023

Pokalbrag af europæisk kaliber: Bakken Bears tørner sammen med Svendborg Rabbits

Søndag 3. december er der pokalkamp i Sparekassen Danmark Basketball Center, når Bakken Bears...
29 nov 2023

PwC – BearsPADEL har vokseværk

Vi har fået en succes på hænderne - og nu vokser den. I sidste...
Perfekt pokaloptakt med storsejr i Holbæk
29 nov 2023

Perfekt pokaloptakt med storsejr i Holbæk

En ung version af Bakken Bears tog onsdag aften til Holbæk og sikrede sig...
NEWS ARCHIVE