Opdateret: Bears er seedet som nummer et i lodtrækning

Bakken Bears i lidt lettere Basketball Champions League lodtrækning torsdag 7. juli
Kort inden lodtrækningen blev Bakken Bears’ chancer for at kvalificere sig til Basketball Champions League blev onsdag lidt bedre. Her offentliggjorde BCL nemlig de seks seedningslag og Bakken Bears er blevet indplaceret i øverste lag, sammen med tyske Bamberg, tyrkiske Tofas Bursa og spanske Unicaja.
Det betyder at Bakken Bears undgår de tre topklubber.
Imidlertid er seedningen også påvirket af, at der eksisterer to adskilte niveauer for europæisk klubbasket, dem, der kører under det internationale forbund FIBA, og dem, der kører under det private EuroLeague.
Basketball Champions League er en relativt ny turnering, fra 2016, og den er steget støt i både prestige og økonomisk formåen. Det betyder, at flere og flere klubber søger fra EuroLeague over i BCL. De kommer ind i turneringen uden seedningspoint, så blandt de lavere seedede hold, findes det også rigtigt gode modstandere.

Oprindelig artikel:

Torsdag 7. juli fra 11:00 er Bakken Bears’ sportsdirektør Michael Piloz til stede, når der i Geneve trækkes lod til kvalifikationsturneringen til Basketball Champions League, hvor Bakken Bears er seedet i andet lag.

Vejen til gruppespillet går via en kvalifikationsturnering, sidst i september, hvor 24 hold skal koges ned til fire. Der spilles fire små knockoutturneringer, med kvartfinaler, semifinaler og en gruppefinale i samme uge. Bakken træder som seedet hold ind i semifinalerne.

Kan Bakken Bears her klare sig gennem to svære kampe, vil det give plads i gruppespillet, som klubben har deltaget i to gange før.

Turneringen er blevet stærkere og stærkere siden den fik debut i 2016-17, som et forsøg fra det internationale basketballforbund FIBA på at vriste kontrollen med toppen af de europæiske klubturneringer tilbage fra den private EuroLeague.

I denne sæson er tre af Bakkens modstandere i sidste sæsons FIBA Europe Cup direkte kvalificeret til gruppespillet. Det drejer sig om græske Peristeri, tyrkiske Bahcesehir og Reggio Emilia, som blev overmanden i semifinalerne.

I kvalifikationsspillet findes der også modstandere fra lande, som Danmark normalt kan sammenligne sig med, som Norrkoping Dolphins fra Sverige, eller Leicester Riders fra England. Samtidig er der dog også deciderede storhold fra topligaerne, som SIG Strasbourg fra Frankrig, Brose Bamberg og NINERS Chemnitz fra Tyskland og Unicaja fra Spanien.

Kvalificerer Bakken Bears sig ikke til Basketball Champions League gruppespiller venter i stedet FIBA Europe Cup, hvor Bakken sidste forår var semifinalister for tredje gang.

Når trækningen går i gang, kan du se den herunder.

CL
BEARS JAGTER ENDNU EN SEJR I BASKETLIGAEN
16 okt 2026

BEARS JAGTER ENDNU EN SEJR I BASKETLIGAEN

Søndag går turen til Nordsjælland, hvor Bakken Bears møder Værløse Blue Hawks i Basketligaen....
BEARS FÅR FØRSTE SEJR
14 okt 2026

BEARS FÅR FØRSTE SEJR

Bakken Bears fik sin første sejr i sæsonens FIBA Europe Cup, da det blev...
BEARS GØR KLAR TIL NÆSTE EUROPÆISKE OPGAVE
13 okt 2026

BEARS GØR KLAR TIL NÆSTE EUROPÆISKE OPGAVE

Næste onsdag venter endnu en europæisk kamp for Bakken Bears, når holdet tager imod...
BEARS JAGTER DE FØRSTE EUROPÆISKE POINT
12 okt 2026

BEARS JAGTER DE FØRSTE EUROPÆISKE POINT

Onsdag venter endnu en europæisk opgave for Bakken Bears, når holdet gæster schweiziske Lions...
NEWS ARCHIVE