Bakken Bears forstærker sig til Basketball Champions League kvalifikationen

Frem mod kvalifikationen til Basketball Champions League i september forstærker Bakken Bears sig med 213 cm. høje Kylor Kelley. Amerikanske Kelley hentes ind som en gardering på centerpladsen.
24-årige Kelley tørnede sidste sæson ud for London Lions, som Bakken Bears mødte i andet gruppespil i FIBA Europe Cup. Klub og spiller kender dermed til hinanden og Bakken er især klar over Kelleys defensive kvaliteter.
To gange i universitetskarrieren på Oregon State havde Kelley næstflest blokerede skud blandt alle over 1.500 collegebasketballspillere i USA. I sidste års FIBA Europe Cup havde Kelley samme plads på listen over alle spillere i turneringen.
Bakken Bears har i forvejen Michel Diouf, Ryan Evans og Elijah Childs på de store pladser og med Kelley er der garderet i Basketball Champions League-kvalifikationen, som finder sted sidst i september. Kelley er på en aftale, der løber til og med kvalifikationen, men forlænges hvis Bears kvalificerer sig videre.
– Vi manglede en gardering på centerpladsen, i forhold til en Basketball Champions League kvalifikation, hvor vi kommer til at møde hold med flere store spillere. Kylor har størrelsen til at matche op med alle og samtidig passer han til vores hurtigere spillestil, sammenlignet med den typiske europæiske modstander. Hans kombination af højde og bevægelighed passer perfekt til Bakken Bears og komplimenterer vore øvrige store folk, siger sprotsdirektør Michael Piloz.

Kelley ankom til Aarhus lørdag.

JORDAN OGUNDIRAN TIL BEARS
14 jul 2025

JORDAN OGUNDIRAN TIL BEARS

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med en amerikansk-nigerianske spiller Jordan Ogundiran.   Ogundiran er...
SAM SHERRY TIL BAKKEN BEARS
07 jul 2025

SAM SHERRY TIL BAKKEN BEARS

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med amerikanske Sam Sherry. Den 208 cm...
VI SØGER TJENERE
06 jul 2025

VI SØGER TJENERE

Vi søger servicemindede og energiske tjenere, der vil være med til at skabe en...
VI SØGER OPVASKERE
06 jul 2025

VI SØGER OPVASKERE

Vi søger en frisk og mødestabil opvasker under 18 år, der har lyst til...
NEWS ARCHIVE