Bakken er klar til kvartfinale mod Horsens på hjemmebane!

Bakken Bears vandt lørdag eftermiddag på hjemmebane anden periode med hele 31-1 over Værløse og det blev afgørende for kampen, som Bakken endte med at vinde 101-45. Med sejren møder Bakken Horsens IC på hjemmebane 15. januar kl. 14 og billetterne er allerede til salg.

Bakken tog kommandoen næsten fra kampens start, med et forsvar, der var aggressivt og en Gustav Knudsen i hopla. Den unge forward havde et dunk og en scoring på et tip, der fik hallen på benene, på vej mod en føring efter første periode på 22-13.

Med halvandet minut igen i anden periode, var det forspring vokset til 49-13, på baggrund af mere aggressivt forsvar fra Bakkens side, der gjorde det svært for Værløse at finde kvalificerede afslutninger – og tvang gæsterne til at smide en del bolde væk.

Da Værløse endelig kom på tavlen i fjerde periode, på et straffekast fra Marko Veljic, straffede Noah Churchill dem bare sekunder senere. Den 19-årige guard tog bolden fra midterlinjen, driblede forbi sin mand og dunkede hen over to sagesløse Værløsespillere.

Pausestillingen var 53-14 og kampen blev reelt afgjort af Bakkens 31-1 sejr i anden periode. Tilskuerne kunne i stedet kigge efter de flotte detaljer. De kom da også, blandt andet i form af et alley oop dunk, hvor Darko Jukic ramte en flyvende Elijah Childs til 65-22.

Spillerne mistede lidt koncentrationen og scoringerne begyndte igen at gå i fra Værløses side, men ikke nok til at det gjorde en forskel.

Bakken endte med at vinde komfortabelt, 101-45, og møder nu Horsens i kvartfinalen.

Statistik: https://fibalivestats.dcd.shared.geniussports.com/u/DBBF/2221911/bs.html

Basketball, Bakken Bears vs Blue Hawks Værløse
DARKO JUKIC CAREER HIGH MED 31 POINT
06 maj 2025

DARKO JUKIC CAREER HIGH MED 31 POINT

Darko Jukic scorede i mandagens tredje semifinalekamp 31 point, og det er det højeste...
BAKKEN BEARS I FINALEN EFTER GYSER
05 maj 2025

BAKKEN BEARS I FINALEN EFTER GYSER

For 23. sæson i træk er Bakken Bears blandt landets to bedste hold, og...
NU KAN SEMIFINALERNE AFGØRES
04 maj 2025

NU KAN SEMIFINALERNE AFGØRES

I morgen, mandag d. 5. maj, tager Bakken Bears et smut sydpå, når tredje...
ÅRETS FRIVILLIG: SUSANNE BAY
04 maj 2025

ÅRETS FRIVILLIG: SUSANNE BAY

Hvert år kårer vi i Bakken Bears en frivillig, der får overrakt pokalen ved...
NEWS ARCHIVE