Ligamodstandere deler alt

Tirsdag støder storebjørn og lillebjørn sammen i Sparekassen Danmark Basketball Arena og Bakken Bears og Bears Academy er nok de to hold i nogen liga i den danske sportsverden, der kender hinanden bedst.

Bakken Bears og Bears Academy deler ikke bare faciliteter, men også trænere og spillere. Det er en helt speciel dobbeltlicensordning i Basketligaen, der tillader, at Bears-organisationen kan have to hold i samme liga.

Dobbeltlicenser i dansk basketball er til for at unge spillere kan få både masser af spilletid og erfaring på højt niveau. Oftest bruges ordningen, så en spiller kan have aktiv licens i 1. division, og så maser af minutter der, mens de også kan snuse til at spille på liganiveau.

Sådan var det også i Bears Academy og Bakken Bears, indtil akademiholdet i 2018 rykkede op i Basketligaen. Ordningen er fortsat siden da, med stor succes for de unge spillere. Op til sæsonstart i år spillede Magnus Møllgaard på en sådan dobbeltlicens, hvor han de første år spillede mest for Academy, mens han i 2021-22 spillede langt flest minutter for Bakken Bears.

Nu er Magnus Møllgaard at finde i Spanien, på en professionel kontrakt, men en af hans afløsere i Bears er Noah Churchill, der er kommet den anden vej.

Churchill startede karrieren med enkelte kampe for Academy, inden han allerede som 16-årig tog til Spanien. Nu er han tilbage og spiller vigtige minutter for Bakken Bears.

I øjeblikket er der tre spillere med dobbeltlicens, Magnus Høj, Malthe Bjerregaard og Marcus Vinther. Bakken Bears træner Anders Sommer fortæller, at når der er kamp mellem Academy og Bakken, foregår udvælgelsen i samarbejde med Academy’s cheftræner Thomas Hemmingsen:

– Generelt udtager vi dobbeltlicenserne til Bears kampe som belønning for gode indsatser til træning og i Academy kampene. I den seneste tid har både Marcus Vinther, Malthe Bjerregaard og Magnus Høj trænet med Bears på ret fast basis og Marcus er nu fast tiendemand i alle træninger og kampe fortæller Anders Sommer.

Udover Marcus Vinther spiller også Malthe Bjerregaard med Bakken Bears til tirsdagens kamp:

– Da Gustav Knudsen har en skade, han ikke er helt kvit endnu, manglede vi endnu en spiller og der stod beslutningen så mellem Bjerregaard og Høj. Da begge har gjort det rigtig godt på de seneste, blev valget af Bjerregard til denne kamp mest et spørgsmål om at jeg i rotationen foretrak en guard frem for en inside-spiller.

Kampen mellem de to bjørnehold afvikles i Sparekassen Danmark Basketball Center tirsdag 3. januar 18:30 og billetter kan købes her.

Billede: Per Bille

Bakken Bears web Fotograf Per Bille 20220104 DSC09871 Billede: Per Bille
ONSDAG ER DER IGEN KAMP
26 sep 2026

ONSDAG ER DER IGEN KAMP

Det er der, når Gladsaxe gæster Sparekassen Danmark Basketball Center. Gladsaxe er netop rykket op...
DE STORE BJØRNE MOD DE SMÅ BJØRNE
25 sep 2026

DE STORE BJØRNE MOD DE SMÅ BJØRNE

Søndag gæster Bakken Bears Sparekassen Danmark Basketball Center, hvor hjemmebaneholdet Bears Academy byder op...
BEARS ÅBNER LIGAEN MED EN SEJR
24 sep 2026

BEARS ÅBNER LIGAEN MED EN SEJR

Bakken Bears åbnede sin 2026/27-sæson i Basketligaen med en sejr over Horsens IC. Bears...
JAGTEN PÅ NYE TRUMFER
21 sep 2026

JAGTEN PÅ NYE TRUMFER

Så er der endelig basket i Sparekassen Danmark Basketball Center igen, når Bakken Bears...
NEWS ARCHIVE