Bakken Bears tilføjer to unge talenter til truppen

Bakken Bears sagde i december farvel til to udenlandske profiler, men nu siger de danske mestre goddag til to unge talenter som del af træningstruppen. Det er Andreas Holst, som skifter fra FC Barcelona Basketball, og Silas Oriane, som i denne sæson har været del af Bears Academy.

Andreas Holst er 17 år gammel, rigtig lang med sine 209 centimeter og kommer fra halvandet år i FC Barcelona, og inden da fra Falcon på Frederiksberg. Han har blandt andet spillet i ungdommens EuroLeague, Adidas Next Generation Tournament, med Barcelona, hvor han har scoret 13 point i en kamp mod Tblisi som det højeste.

Holst skal spille for at udvikle sig til daglig til træning og kamp med Bakken Bears, men også organisationens udviklingshold Bears Academy er i spil. Begge hold spiller i Basketligaen, men en ung spiller som Andreas Holst vil få forskellig rolle på de to hold og dermed have mulighed for at udvikle sig i flere retninger samtidig. Han er endnu ikke spilleberettiget, så vi må vente med at se ham i aktion.
Silas Oriane er 18 år gammel og har spillet for Bears Academy siden sæsonen startede. Han har vist sig som en hårdtarbejdende spiller, der er enormt aggressiv, når han tager bolden til kurven. Det opdagede Team FOG Næstved blandt andet i december, da Oriane satte 28 point i kurven mod Basketligaens førerhold.

Oriane har for nuværende tysk pas, men har boet i Danmark siden han var tre år gammel og processen med at blive dansk statsborger starter nu. Han er, ligesom Andreas Holst opvokset i Falcon Basketball, der er Danmarks største klub og gennem de seneste år har udviklet sig til lidt at en talentfabrik.

Bakken Bears’ direktør ser de unge spilleres optagelse i Bears’ træningstrup som en bekræftelse af, at klubben satsede rigtigt for 8-10 år siden, da talentarbejdet blev sat i system:
– Det er en bekræftelse af kvaliteten det talentarbejde, vi satte i gang for en årrække siden, at store talenter søger hjem fra udlandet for at blive udviklet hos os. Det er ikke bare Andreas og Silas, men også Noah Churchill og Gustav Knudsen, der vendte hjem fra Spanien for at spille i vores organisation, siger direktør for Bears, Michael Piloz.

Begge unge spillere får dobbeltlicens med Bears Academy og det forventes også, at flertallet af kampene spilles med Bakken Bears’ udviklingshold.

Hvordan fungerer Basketball Champions League?
23 sep 2023

Hvordan fungerer Basketball Champions League?

BCL Gruppespillet består af 32 hold, hvoraf de 29 allerede er valgt på baggrund...
Fornyet fokus på ny hjemmebane
22 sep 2023

Fornyet fokus på ny hjemmebane

Vi omstrukturerer i Bakken Bears. Omstruktureringen sikre, at ambitionen om en ny basketballfacilitet bliver realiseret...
Bakken Bears rejser til Tyrkiet med håb om Basketball Champions League
22 sep 2023

Bakken Bears rejser til Tyrkiet med håb om Basketball Champions League

Bakken Bears skal, over tre kampe på fire dage i næste uge i Tyrkiet,...
Bears Spotlight: Head Coach Anders Sommer
22 sep 2023

Bears Spotlight: Head Coach Anders Sommer

Anders Sommer. Navnet er efterhånden ganske velkendt i dansk basketball. Efter at have brugt...
NEWS ARCHIVE