Rundt om ligaen – hvordan fungerer ligaen?

Vante følgere af Basketligaen har selvfølgelig styr på, hvordan ligaen fungerer med grundspil, Playoffs, semifinaler og finaler. Men den knap så faste følger er måske mindre sat ind i, hvordan ligaen fungerer.

Grundspillet nærmer sig sin afslutning, efter det har været i fuld gang siden september sidste år. Elleve hold er med i grundspillet, og alle hold møder hinanden to gange. En gang på hjemmebane og en gang på udebane.

De seks bedste hold går videre til Playoffs, og her er det ikke uvæsentligt, hvor mange point holdende skraber sammen. Pointene fra grundspillet bliver ført over til Playoffs. I Playoffs møder holdende hinanden to gange igen, hvor de fire bedste hold kvalificerer sig til semifinalerne.

De syv nederste hold i grundspillet møder også hinanden i et puljespil, og her fungerer det på samme måde med to indbyrdes opgør. De spiller om en pengepræmie, som førstepladsen i tabellen vinder. Der er ingen nedrykkere i Basketligaen, som man ellers kender det fra mange andre sportsgrene. Det kan der dog komme igen, hvis der kommer et hold mere op i ligaen.

Når vi når til slut april, går semifinalerne i gang. På det stadie af sæsonen er det kun de fire bedste hold der er tilbage. Førstepladsen i Playoffs møder fjerdepladsen og så møder andenpladsen selvfølgelig tredjepladsen. Semifinalerne er en femkampsserie, hvilket betyder, at det hold der først vinder tre kampe, går videre til finalerne. Det hold der ender øverst i tabellen, vil altid have fordelen af hjemmebanen i første kamp og i en eventuelt altafgørende kamp fem.

De to vindere af semifinalerne møder hinanden i finalen. Finaleserien fungerer på samme måde som semifinalerne, udover den vigtige detalje, at finalen er en syvkampsserie. Det betyder altså, at det hold der vinder fire kampe, vinder det danske mesterskab. I en eventuelt kamp syv, vil det endnu engang være det hold, der ender højest i tabellen, som får hjemmebanefordelen.

Billede: Per Bille

DARKO JUKIC CAREER HIGH MED 31 POINT
06 maj 2025

DARKO JUKIC CAREER HIGH MED 31 POINT

Darko Jukic scorede i mandagens tredje semifinalekamp 31 point, og det er det højeste...
BAKKEN BEARS I FINALEN EFTER GYSER
05 maj 2025

BAKKEN BEARS I FINALEN EFTER GYSER

For 23. sæson i træk er Bakken Bears blandt landets to bedste hold, og...
NU KAN SEMIFINALERNE AFGØRES
04 maj 2025

NU KAN SEMIFINALERNE AFGØRES

I morgen, mandag d. 5. maj, tager Bakken Bears et smut sydpå, når tredje...
ÅRETS FRIVILLIG: SUSANNE BAY
04 maj 2025

ÅRETS FRIVILLIG: SUSANNE BAY

Hvert år kårer vi i Bakken Bears en frivillig, der får overrakt pokalen ved...
NEWS ARCHIVE