Bakken matcher ikke Randers’ fysik og kronjyderne tager førstepladsen

Randers Cimbria tilspillede sig mandag aften værdigheden som det hold, man skal slå i Basketligaens Playoffgruppespil. Med en fysisk intimiderende stil tog kronjyderne sejren – og førstepladsen i Basketligaen – med en sejr over Bakken Bears lydende på 89-78.

Sidste runde i grundspillet afvikles torsdag og her kan Randers sikre sig førstepladsen inden playoff, hvor top seks mødes ude og hjemme i kamp om fire semifinalepladser. Alle point tages med over fra grundspillet, så Randers har sikret sig i hvert fald en lille fordel med sejren over Bakken Bears. Randers har nu 32 point i toppen af ligaen, med Bakken og Næstved lige efter med 30 og Horsens med 28.

Mandag aften kom hjemmeholdet bedst fra start. Foran et kæmpestort ekstatisk hjemmepublikum gik Cimbria til vaflerne fysisk og tvang Bakken til dårlige afleveringer og mistede bolde, som førte til hurtige scoringer i den anden ende.

Især Josh Fortune lyste op med 10 point i kampens indledende minutter, men det var Jonathan Klussmann, der satte den endelige tre’er, der sendte Randers I front med 27-14 efter 10 minutter.

Randersmaskinen fortsatte med at kværne derudaf, men langsomt begyndte Bakken også at få point på tavlen. Morten Sahlertz og Gustav Knudsen satte tre’ere. Noah Churchill fulgte op. Men ind imellem smed bjørnene flere bolde væk og så var Randers’ føring vokset til 18 point, 47-27, tre minutter før pausen.

De sidste minutter af første halvleg hentede Bakken dog hastigt ind. Både Noah Churchill og Darko Jukic scorede, mens de blev fejlet og fik et ekstra straffekast. Churchill scorede sit, mens Michel Diouf tippede Jukic’s mis i til 47-34

Holdene kom ud til anden halvleg med Randers i front 49-36 – og Bakken I spillehumør. Darko Jukic stjal bolden og dunkede den i. Noah Churchill og Michel Diouf ramte tre’ere.

I den anden ende forsøgte Jonathan Klussmann ene mand at matche Bakkens scoringer, men nu var Bakken i gang.

Jukic føjede til pointhøsten og Ryan Evans fik reduceret til 58-50 på en tre’er og Bakken så ud til at være med igen.

Nu fik Klussmann imidlertid hjælp fra resten af sit hold. Camara scorede og Norfleet seks point og så var forspringet på halvandet minut vokset til 17, 69-52 med 12 minutter igen i kampen.

De forsvarende mestre forsøgte endnu et comeback, der begyndte med aggressivt forsvar fra især Skyler Flatten fra starten af fjerde periode, bagud med 19. Flatten stjal bolden og fik den lagt spektakulært i. Bakken stjal igen bolden og Elijah Childs reducerede til 77-62 indenfor det første minut. Randers mistede bolden på baglinjen og i den anden ende satte Noah Churchill to point. Randers mistede bolden ud over sidelinjen og Michel Diouf satte tre point til 77-67.

Camara skabte imidlertid lidt luft for Randers med en tre’er og så fes Bakkens comeback ud. Alle skud gik ikke længere i, nogle bolde blev smidt væk og med 3:39 igen tog Anders Sommer timeout for Bakken, bagud 84-69. Der var imidlertid ikke mere magi i Bakken denne aften og Randers tog sejren – og førstepladsen i Basketligaen – med en sejr på 89-78.

Begge hold er i aktion igen torsdag, hvor Randers tager imod Horsens på hjemmebane, mens Bakken er værter for BC Copenhagen – og 500 studerende til Students’ Basketball Party.

Statistik: https://fibalivestats.dcd.shared.geniussports.com/u/DBBF/2119697/bs.html

Bakken Bears web Fotograf Per Bille 20221229DSC05425 Arkivfoto: Per Bille
SVÆR SEJR I AMAGER
29 jan 2026

SVÆR SEJR I AMAGER

Bakken Bears fik en sejr i Amagerhallen, men det holdt meget hårdt imod et...
ENDNU EN KAMP VENTER OVER BROEN
27 jan 2026

ENDNU EN KAMP VENTER OVER BROEN

På torsdag går turen til Amager, hvor der venter et opgør, der er det...
GOD HOLDINDSATS GAV SEJR
21 jan 2026

GOD HOLDINDSATS GAV SEJR

Blot fire dage efter de to hold mødtes i Skovlunde, var BMS Herlev gæster...
BMS HERLEV BACK-TO-BACK
17 jan 2026

BMS HERLEV BACK-TO-BACK

Fredag aften bød på en kamp i Skovlundehallen i Herlev, hvor det på udebane...
NEWS ARCHIVE