Landsholdswatch: Genstarten på det danske landshold

Vi er gået ind i en landsholdspause, hvor det danske landshold skal spille to kampe på hjemmebane i Næstved. På holdet er flere nuværende og tidligere Bakken Bears spillere, og derfor skal vi selvfølgelig have fokus på landsholdet.

Aarhus-manden Allan Foss står i spidsen for det danske landshold, i øvrigt for anden gang, efter en succesfuld periode i 00’erne.

Dette landsholdswatch vil handle om landsholdets udvikling siden 2021, hvor landsholdet var så tæt, som man overhovedet kan komme på en EM-kvalifikation.

Februar 2021 spillede Danmark den afgørende gruppekamp i EM-kvalifikationen mod den store basketballnation Litauen. Efter Danmark havde slået Litauerne i den første kamp, var realiteten, at Danmark spillede en direkte kamp mod verdens nummer otte om at komme med til EM, hvilket ville have været første gang i Danmarks historie.

Under ledelse af den daværende landstræner Erez Bittman var landsholdet utrolig tæt på sensationen. Iffe Lundberg havde været med i de tidligere gruppekampe og havde blandt andet afgjort kampen mod Hviderusland på en buzzer beater, men han havde netop skrevet under med en klub i EuroLeague, så han måtte ikke deltage.

De danske drenge tog til Litauen (i øvrigt for anden gang, da alle kampe blev spillet der på grund af Corona-epidemien) og kæmpede for deres liv! Bag den litauiske bænk blev NBA-legende og boss for det litauiske forbund, Arvydas Sabonis, mere og mere toprød i hovedet. Den daværende Bears-spiller Adama Darboe havde chancen for at vinde kampen til sidst, men hans pressede layup ramte ikke i og landet med tre guldmedaljer fra EM på CV’et, sammen med tre bronzemedaljer fra OL, tog sejren med 76-77.

Et bittert nederlag for landsholdet, men det ændrede dog ikke på, at det danske landshold var inde i det, som DBBF kaldte, den bedste periode nogensinde. Under ledelse af Bittman vandt holdet 14 kampe ud af 20.

Efterfølgende kunne forbundet ikke blive enige med Bittman om en ny kontrakt, og derfor skulle landsholdet overlades til en ny træner. Her faldt valget på Arnel Dedic, som havde stået i spidsen for flere hold i Basketligaen.

Dedic stod i spidsen for landsholdet i et år med svingende præstationer og en række skuffende resultater. DBBF vurderede derfor at der var behov for et trænerskifte.

Valget blev den tidligere landstræner Allan Foss, som tiltrådte i oktober 2022 på en treårig aftale. Træneren har tidligere stået i spidsen for landsholdet fra 2002 til 2009, hvor det lykkedes Foss at få holdet op i A-gruppen, og det var generelt en succesfuld periode.

Nu er holdet samlet til anden landsholdssamling under Foss, hvor modstanderne hedder Norge d. 23 og Slovakiet d. 26. Holdet håber at kunne revanchere de fire første kampe i kvalifikationsgruppen, som er endt i nederlag.

Vi håber, at landsholdet kan komme tilbage på sporet under den nye landstræner, så det forhåbentligt kan blive genstarten på en ny god periode for holdet, så vi ligesom i 2021 kan drille de store nationer og kæmpe med om billetterne til de kommende slutrunder.

Hvilke nuværende og tidligere bjørne er med i landsholdstruppen?

Billede: FIBA.basketball

Køb billetter til landskampene her:

Bakken Bears kæmper sig til matchbold
25 apr 2024

Bakken Bears kæmper sig til matchbold

Bakken Bears har matchbold i semifinaleserien mod Svendborg Rabbits efter en arbejdssejr mod et...
Tilmelding til sommer camps er åben
24 apr 2024

Tilmelding til sommer camps er åben

Tilmeldingen til to af sommerens camps er nu åben. Det er den traditionelle Bears...
Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig
23 apr 2024

Bakken Bears kan forvente massivt publikum mod sig

Torsdag aften kl. 19:15 tager Svendborg Rabbits imod Bakken Bears i Rise Sparekasse Arena...
Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne
22 apr 2024

Bears tager stensikkert første stik i semifinalerne

Bakken Bears spillede sig til en stensikker sejr i den første semifinale over Svendborg...
NEWS ARCHIVE