Fokus på kvindernes pokalfinale på søndag

Det er kvindernes internationale kampdag i dag, 8. marts, og vi benytter lejligheden til slå et slag for kvindernes pokalfinale, som spilles på søndag 12. marts i Gentoftehallen. Opgøret er mellem Høbas (Hørsholm 79ers) og BMS Herlev og det er faktisk en knaldgod historie, som fortjener at komme ud til hele Basketdanmark.

Til dagligt spiller Høbas nemlig i 1. Division Øst og består af tidligere spillere og profiler fra den danske Kvindebasketliga tilbage fra midt i 1990’erne og helt op til sidste sæson, hvor Gritt Ryder stoppede basketkarrieren på topplan.

Anne Borges er en af Høbasspillerne og hun var med til at vinde DM med Hørsholms “babyhold” i 1996 – inden andre spillere på holdet som Ida LaCour og Emilie Bornemann var født. Vi har ikke helt tal på hvor mange DM- og Pokaltitler, der er vundet mellem spillerne på holdet, men vi er et sted mellem 20 og 50…

BMS Herlev er den helt modsatte historie. Holdet ligger nummer to i Kvindebasketligaen, og består af mange unge spillere. Holdet har gennemsnitsalder på cirka 20 år, og kun tre spillere er over 21.

BMS Herlev vandt Danmarksmesterskabet i 2021, over netop Hørsholm og Gritt Ryder, med en blanding af lokale talenter (som BMS Herlev har udviklet i bunker gennem de seneste år) og to af Danmarks mest profilerede kvindespillere i Ida Tryggedsson og Emilie Hesseldal. Siden da har klubben dog sadlet om og satset på primært egne talenter.

Profilerne er mange, for fem spillere snitter over 10 point pr. kamp – men man kan roligt holde øje med Emilie Gudmand, Ellen Iversen og Karoline Lundin.

Begge hold har imponeret i pokalturneringen, og har lavet overraskende resultater i semifinalerne.  Først leverede Høbas den første overraskelse ved at slå BK Amager med 69-57 og dagen efter fulgte BMS Herlev op med endnu en overraskelse da de på udebane slog KBL’s førerhold AKS Falcon med 70-62.

Det bliver en spændende kamp mellem ungdommens energi fra BMS Herlev og det noget mere mere rutinerede hold fra Høbas.

God kampdag til kvinderne. Støt op omkring kvindebasket her i Danmark, ved at se pokalfinalen live i Gentoftehallen!

Køb billetter her

Gritt Ryder angriber mod Emilie Gudmand til DM-finalerne 2021. Billede: Markus Kluge
Spotlight: Ryan Evans
28 mar 2023

Spotlight: Ryan Evans

Torsdag fejrer vi en stor profil i Bakkens historie. I den seneste hjemmekamp spillede...
Hyldest og drama venter
27 mar 2023

Hyldest og drama venter

Torsdag aften får Bakken Bears' hjemmepublikum muligheden for at hylde de nyslåede pokalvindere på...
Bakken Bears er pokalmestre 2023!
25 mar 2023

Bakken Bears er pokalmestre 2023!

Foran det største pokalpublikum i flere år sikrede Bakken Bears sig lørdag sin 14....
Uforudsigelig pokalfinale i vente
22 mar 2023

Uforudsigelig pokalfinale i vente

25. marts er Forum Horsens værtsarena for årets herrepokalfinale i basketball. Kampen kommer til...
NEWS ARCHIVE