Opponent spotlight: Jonathan Klussmann, Randers Cimbria

I morgen, torsdag 9. marts, tager bjørnene imod ligaens førerhold fra Randers Cimbria. Der vil til kampen være fokus på Jonathan Klussmann, som er blevet en af de største profiler i Basketligaen.

Som 15-årig lavede Jonathan Klussmann et navn for sig selv i dansk basket ved at imponere til U16 B-EM. Ved turneringen i Sarajevo dominerede guarden så meget, at han blev turneringens topscorer. I fem kampe scorede Klussmann 25,4 point pr. kamp og cementerede sit navn som et af Danmarks største talenter.

Efter turneringen startede Klussmann’s karriere i Basketligaen, hvor han i 19/20 sæsonen tørnede ud for BK Amager. Allerede i hans første sæson som seniorspiller satte den 16-årige sjællænder sit præg på ligaen med 17,3 point pr. kamp.

Den efterfølgende sæson scorede den unge guard igen 17 point pr. kamp, men udviklede sig i andre områder af spillet ved at blive en bedre allround spiller. 4,5 assist og 4,5 rebounds leverede Klussmann pr. kamp i sæsonen.

Efter to sæsoner hos BK Amager, var det tid til en ny udfordring for det store talent. Her stod Randers klar med en kontrakt, og så skulle Klussmann vise sig frem for et af de bedste hold i Danmark. Klussmann faldt hurtigt til hos det kronjyske mandskab og endte med at blive en af holdets vigtigste spillere. Han scorede blandt andet 35 point i en kamp mod Bears.

Det flotte spil udmøntede sig i landsholdsdebut i februar 2022 mod Norge. Klussmann blev delt topscorer i kampen med 13 point, og vidste at han også kunne spille med på internationalt niveau.

Med sine 20 år er danskeren nu i gang med sin fjerde sæson i Basketligaen, hvor han sammen med resten af holdet fra Kronjylland har gang i en rigtig god sæson. Holdet kommer ind til kampen mod Bears med masser af selvtillid og en førsteplads i ligaen.

Kom og støt bjørnene i topkampen mod Jonathan Klussmann og resten af Randers Cimbria. Kampen spilles torsdag (9. marts) klokken 19.15 i Sparekassen Danmark Basketball Center.

Køb billet her

Billede: fiba.basketball

Spotlight: Ryan Evans
28 mar 2023

Spotlight: Ryan Evans

Torsdag fejrer vi en stor profil i Bakkens historie. I den seneste hjemmekamp spillede...
Hyldest og drama venter
27 mar 2023

Hyldest og drama venter

Torsdag aften får Bakken Bears' hjemmepublikum muligheden for at hylde de nyslåede pokalvindere på...
Bakken Bears er pokalmestre 2023!
25 mar 2023

Bakken Bears er pokalmestre 2023!

Foran det største pokalpublikum i flere år sikrede Bakken Bears sig lørdag sin 14....
Uforudsigelig pokalfinale i vente
22 mar 2023

Uforudsigelig pokalfinale i vente

25. marts er Forum Horsens værtsarena for årets herrepokalfinale i basketball. Kampen kommer til...
NEWS ARCHIVE