Rundt om Ligaen: Danske minutter i Ligaen

I sidste uges Rundt om Ligaen var der fokus på ungdomsminutterne i Basketligaen. I denne uge sætter vi fokus på danske minutter på holdene i ligaen, for der sker interessante ting i dansk basket i øjeblikket, som har indflydelse på ligaklubbernes muligheder.

Startende for 6-8 år siden kom der flere og flere udlændinge ind i klubberne i Basketligaen – i 2014-15 bestod Bakkens trup af 13 danskere og tre udlændinge, og det var et lignende billede på de fleste andre hold.

Siden da er antallet af udlændinge i ligaen steget, men det er ikke fordi ligaklubberne helst vil spille med udenlandske spillere. Det handler nemlig også om at antallet af børn, der startede til basketball i en periode sidst i 90’erne og op til først i 2010’erne blev lavere og lavere. Udviklingen nåede bunden i 2020, hvor der var 40,5% færre mænd mellem 19 og 24 år, der spillede basketball end i 2001.

Den udvikling er heldigvis vendt!

BørneBasketFonden startede op for omkring 10 år siden med Jens Laulund i spidsen. Siden da er antallet af spillere i dansk basketball fordoblet – og antallet af drenge under 12 næsten tredoblet – og det begynder langsomt at få indflydelse i Basketligaen. Alle de drenge der er startet siden da, begynder at få en alder, hvor de nu kan spille i ligaen, og det betyder at det danske talentniveau vokser – og kommer til at vokse eksponentielt de næste mange år.

Antallet af unge spillere mellem 13 og 18 er mere end fordoblet siden 2013, og nogle af de spillere har allerede indfundet sig i Basketligaen. Det giver flere mulighed for klubberne for fremadrettet at bygge en kerne op af danske spillere, da der simpelthen er mere dansk talent at tage fra nu og i fremtiden.

Generelt spilles der flest minutter med danskere på banen i Basketligaen. I indeværende sæson fordeler det sig således: 60% danske minutter og 40% udenlandske minutter.

Flere hold i Basketligaen har en ambition om at have en dansk stamme på holdet, som man kan bygge holdet op omkring. Michael Piloz fortæller:

– En dansk stamme på holdet, som man har gennem flere år, gør det nemmere at holde kontinuitet på holdet. Der skabes en kultur, som løber fra sæson til sæson, og som er selvforstærkende. Samtidig skabes der en gennemkendelighed for publikum, som lærer spillerne at kende, hvilket skaber flere fans.

For mange er tanken stadigvæk, at det er de udenlandske spillere der dominerer Basketligaen. Tallene for tre af de fire tophold fortæller dog, at de danske spillere spiller mange minutter. I Horsens IC, Randers Cimbria og Bakken Bears er de danske minutter over 43%. Minutterne fordeler sig således: Horsens 46% danske minutter, Randers 44% danske minutter og Bakken Bears 43% danske minutter.

Værløse Blue Hawks er det eneste hold i Basketligaen, som udelukkende spiller med danske spillere, mens Bears Academy og BMS Herlev spiller med henholdsvis 93% og 86% danske minutter.

Team FOG Næstved og Svendborg Rabbits er de to hold, som benytter sig af flest udenlandske minutter. Næstveds minutter fordeler sig med 26% danske minutter i sæsonen, mens Svendborgs minutter fordeler sig med 16% danske minutter. Det er værd at nævne, at begge hold i sidste sæson spillede med væsentligt flere danskere – Svendborg havde blandt andet MVP Sebastian Åris.

Svendborg er aktivt i gang med at sætte mere fokus på ungdommen. De har lige udgivet et talentmagasin, hvor man kan læse om deres nye talentstrategi, der skal implementeres hen over de kommende år.

Billede: Per Bille

Bakken Bears byder velkommen til BearsEVENT
17 apr 2024

Bakken Bears byder velkommen til BearsEVENT

Bakken Bears er events. Events til kampe, partnerarrangementer, netværksmøder og VIP - med en...
Semifinaler: Nu starter festen!
16 apr 2024

Semifinaler: Nu starter festen!

Det betyder bare lidt mere, når der står finalepladser på spil. Opbakningen bliver en...
Favoritdræberne havde ikke nok mod Bears
15 apr 2024

Favoritdræberne havde ikke nok mod Bears

Værløse Blue Hawks er blevet kaldt ”favoritdræbere”, men Bakken Bears viste sig for stærke...
De unge bjørne sikrede førstepladsen og hjemmebanefordelen
12 apr 2024

De unge bjørne sikrede førstepladsen og hjemmebanefordelen

De unge fra Bakken Bears sikrer klubben førstepladsen Bakken Bears spillede og vandt tirsdag og...
NEWS ARCHIVE