Opponent spotlight: Rodney Chatman

I dag, 30 marts, venter endnu en afgørende kamp om slutspilsplaceringerne i Basketligaen. Den nuværende andenplads i ligaen, Team FOG Næstved, kommer på besøg i Sparekassen Danmark Basketball Center.

Inden sæsonen skrev Næstved kontrakt med to amerikanere, som begge havde afsluttet deres karriere i de amerikanske collegerækker. Der er tale om Rodney Chatman og Mike McGuirl. De to guards har begge taget ligaen med storm, og duoen er to af de tre mest scorende spillere i Basketligaen.

Dette spotlight vil handle om Rodney Chatman, som i sæsonen snitter 21.1 point, 4.5 assist, 3.7 rebounds og 2.1 steals pr. kamp i sæsonen. Derudover skyder han 43.4 procent fra trepointslinjen, hvilket må siges at være godkendt.

Chatman har haft stor succes med at score mod bjørnene i sæsonen, hvor amerikaneren har scoret 31 point i de seneste to opgør.

Her er hvad assistenttræner, Florian Wedell, har at sige om Chatman:

– Eksplosiv, hurtig og alsidig guard, som er rigtig god til at putte bolden i kurven – god til at komme til kurven samt en effektiv trepointskytte. Han er stort talent, som har masser af potentiale.

Chatman er kommet til Danmark efter fem år i college, hvor han tørnede ud for tre forskellige skoler. Collegekarrieren startede for Chattanooga Mocs, hvor han efter to år skiftede til Dayton Flyers. I Dayton spillede Chatman blandt andet sammen med New York Knicks spilleren Obi Toppin.

Efter to år i Dayton, blev det til et ekstra år i college, hvor han tørnede ud for det traditionsrige college, Vanderbilt Commodores, som har produceret flere NBA-spillere.

Den nuværende Los Angeles Lakers Spiller, Scotty Pippen Jr., spillede Chatman sammen med i hans ene sæson hos Vanderbilt. Som navnet antyder, er Scotty Pippen Jr. Søn af Chicago Bulls legenden Scottie Pippen.Efter en glorværdig collegekarriere tog Chatman turen over Atlanterhavet, for at tørne ud for Team Fog Næstved. Hos Næstved har han været en succes fra dag ét, og han har sammen med resten af holdet spillet med i toppen af Basketligaen hele sæsonen igennem.

Kom og støt Bears i den afgørende topkamp mod Rodney Chatman og resten af Næstved mandskabet. Kampen spilles i dag (30. marts) klokken 19.15 i Sparekassen Danmark Basketball Center.

Køb billetter her:

DARKO JUKIC CAREER HIGH MED 31 POINT
06 maj 2025

DARKO JUKIC CAREER HIGH MED 31 POINT

Darko Jukic scorede i mandagens tredje semifinalekamp 31 point, og det er det højeste...
BAKKEN BEARS I FINALEN EFTER GYSER
05 maj 2025

BAKKEN BEARS I FINALEN EFTER GYSER

For 23. sæson i træk er Bakken Bears blandt landets to bedste hold, og...
NU KAN SEMIFINALERNE AFGØRES
04 maj 2025

NU KAN SEMIFINALERNE AFGØRES

I morgen, mandag d. 5. maj, tager Bakken Bears et smut sydpå, når tredje...
ÅRETS FRIVILLIG: SUSANNE BAY
04 maj 2025

ÅRETS FRIVILLIG: SUSANNE BAY

Hvert år kårer vi i Bakken Bears en frivillig, der får overrakt pokalen ved...
NEWS ARCHIVE