Rundt om Ligaen: Finale og semifinaler i samme uge?

Det var de to hjemmehold, som trak det længste strå i de to første semifinaler i Basketligaen. Nu venter to nye semifinaler torsdag 27. april, hvor hjemmebanerne bliver udskiftet. Udover to nye semifinaler venter Playoff-B finalen fredag 28. april.

Playoff-B finalen er kampen om at blive det bedste hold i Playoff-B. Finalen spilles mellem nummer et, BC Copenhagen, og nummer to, Værløse Blue Hawks. De to hold har vist sig som de to bedste hold i Playoffs. BC Copenhagen tabte kun en kamp i puljespillet, mens Blue Hawks tabte tre kampe. BC Copenhagens ene nederlag var til gengæld i det ene indbyrdes opgør mellem de to hold. Her vandt Blue Hawks kampen 79 – 75. Der er dermed lagt op til en tæt duel om Playoff-B titlen. Kampen spilles i Nørrebrohallen kl. 18.00.

Nu til de to semifinaler. Bears havde besøg af Horsens IC, som endte med en storsejr til bjørnene på 90 – 61, der blev grundlagt på en dominerende tredje periode. I starten bølgede kampen ellers frem og tilbage foran to veloplagte fangrupper, der piskede holdene frem. Gustav Knudsen og Elijah Childs blev de to mest scorende spillere i kampen med 19 point til Knudsen og 16 point til Childs.

Kampen i Næstved mellem Team FOG Næstved og Randers Cimbria var anderledes tæt indtil det sidste. Næstved var foran det meste af første halvleg, hvilket dog ændrede sig i tredje periode, hvor Randers begyndte at stikke af mod slutningen af perioden. Randers var foran med hele 12 point med få minutter tilbage, men så begyndte Næstved at steppe op. Næstved hentede lynhurtigt føringen og efterfølgende forsatte holdet fra Næstved med at score og lukkede kampen med en 89 – 81 sejr. Mike McGuirl sluttede kampen med hele 31 point og 7 assists.

Semifinalerne spilles bedst ud af fem kampe, og kamp to kan vise sig at være yderst afgørende i begge serier. Bakken og Næstved vil med sejre sikre sig en 2-0 føring, som vil betyde, at de to hold vil være en kamp fra finalerne, men det bliver ikke nemt! Horsens og Randers har hjemmebanen, som ofte viser at være en stor fordel. Fansene vil i hvert fald gøre deres for at støtte hjemmebanefavoritterne.

2023 04 26 Rundt om Basketligaen2
BEARS UDE AF POKALEN
06 dec 2025

BEARS UDE AF POKALEN

Det blev tæt, men Svendborg Rabbits var for stærke og vandt 73-70 i pokalkvartfinalen...
OGUNDIRAN TIL GRÆKENLAND
04 dec 2025

OGUNDIRAN TIL GRÆKENLAND

Jordan Ogundiran havde en forrygende FIBA Europe Cup-kampagne for Bakken Bears, og det har...
FLOT KAMP, SIKKER SEJR!
03 dec 2025

FLOT KAMP, SIKKER SEJR!

Bakken Bears stemplede ind efter landsholdsvinduet med en sikker sejr i Vejen. Bears vandt...
𝐎𝐍𝐒𝐃𝐀𝐆𝐒𝐓𝐔𝐑 𝐓𝐈𝐋 𝐒𝐘𝐃𝐉𝐘𝐋𝐋𝐀𝐍𝐃
03 dec 2025

𝐎𝐍𝐒𝐃𝐀𝐆𝐒𝐓𝐔𝐑 𝐓𝐈𝐋 𝐒𝐘𝐃𝐉𝐘𝐋𝐋𝐀𝐍𝐃

BK Vejen er modstanderen, når Bakken Bears-bussen triller nedad E45 - og lidt indad...
NEWS ARCHIVE