Sylvester Berg er tilbage i Bjørnehulen

Endnu en gang henter Bakken Bears en dansk spiller, der har været professionel i Europa, tilbage til Danmark og klubben. Denne gang er det 25-årige Sylvester Berg, der efter fire år i Spanien, vender tilbage til rødderne i det nordlige Aarhus.

Sylvester Berg, i daglig tale kaldet Sylle, er vokset op i Skovbakken Bears Basketball og fik debut for Bakken Bears som 17-årig i 2015. Fire år senere var han klar til at flyve ud i Europa, nærmere betegnet Cáceres i den næstbedste spanske række. LEB Gold.

Det blev til to år i Cáceres, inden turen gik til Real Valladolid og HLA Alicante, men nu er det imidlertid Aarhus, der igen trækker for Berg:

– Jeg er superglad for at være tilbage i Aarhus, for jeg elsker klubben og er stolt af at være herfra. Jeg så det som en god timing i år at komme tilbage fra Spanien, da jeg kan være med til at dyrke kulturen i Bears. Samtidig er det et setup, hvor jeg kan udvikle mig, hvilket er vigtigst for mig, så derfor kom valget naturligt på Bakken.

Bakken Bears har med succes hentet danske spillere tilbage til landet, efter de har været ude i Europa for at blive modnet.

Darko Jukic spillede i Tyskland, Italien, Sverige og Slovenien, inden han blev en af lederne i Bakken Bears, mens Gustav Knudsen kom til sidste sæson fra Zaragoza, og blev årets unge spiller i Basketligaen.

Med Sylvester Bergs tilbagevenden, er det nu anden sæson i træk, hvor spillere fra Bakkens eget talentudviklingssystem vender tilbage.

Sidste sæson vendte Noah Churchill tilbage til Aarhus efter to år i UCAM Murcia, også i Spanien, med stor succes. Den unge point guard fik en stor rolle – og var i sejren i pokalfinalen en af holdets store profiler.

Nu er det så Sylvester Berg, der kommer tilbage efter en modningsproces i Spanien og det ser trænerteamet frem til:

– Sylvester bringer den power og hårdhed der har kendetegnet Bakken i mange år. Han sætter en ære i forsvaret og er meget direkte i sit offensive spil. Han er opvokset med kulturen og er stadig ung med et ambitiøst mindset og fokus på udvikling. Jeg er sikker på vores fans vil tage godt imod ham., siger head coach Anders Sommer.

Bakken Bears starter træningen frem mod starten Basketligaen og kvalifikationen til Basketball Champions League i anden uge af august. Første hjemmekamp er 15. september.

Sylvester Berg Small
BILLETSALGET ER ÅBENT
27 aug 2026

BILLETSALGET ER ÅBENT

Billetterne til sæsonens første hjemmekamp er nu sat til salg!  Vi tager imod Horsens IC,...
I DAG ER DET DARKO’S FØDSELSDAG
23 aug 2026

I DAG ER DET DARKO’S FØDSELSDAG

.. hurra hurra hurraaa!!! Vores alle sammens Darko Jukic har i dag fødselsdag, og vi...
VIL DU VÆRE MED TIL AT SKABE DANMARKS BEDSTE INDENDØRS SPORTSOPLEVELSE?
21 aug 2026

VIL DU VÆRE MED TIL AT SKABE DANMARKS BEDSTE INDENDØRS SPORTSOPLEVELSE?

Vi søger en Commercial Operations Manager, som bliver et centralt omdrejningspunkt i Bakken Bears’...
TÆT KAMP I HAMBORG
15 aug 2026

TÆT KAMP I HAMBORG

Efter meget trafik ned ad E45 ankom holdet til Hamborg i eftermiddags, hvor første...
NEWS ARCHIVE