Ankermanden er tilbage

Senegalesiske Michel Diouf er tilbage i Bakken Bears for sin 9. og 10. sæson. Det står klart efter han og klubben i løbet af ugen blev enige om en kontraktforlængelse til sommeren 2025.

Den 207 centimeter høje centerspiller har i de første otte sæsoner været med til at sikre en DM-sølvmedalje, i sin første sæson, og syv gange guld siden da.

Diouf har også haft en enormt stor betydning for Bakken Bears’ succes i Europa. Han har været ankermand de tre gange holdet kvalificerede sig til semifinalerne i FIBA Europe Cup og i tre succesfulde Basketball Champions League kvalifikationer.

Den 34-årige Bakkenspillers betydning for den europæiske succes kan også aflæses af statistikkerne. Med 931 point i FIBA Europe Cup er han den mest scorende spiller i turneringens historie – og det samme gælder for rebounds (463) og blokerede skud (97).

Internt i Bakken Bears er Diouf kendt for sin underspillede humor, der ofte er forløsende i et omklædningsrum, hvor præstation på tårnhøjt niveau er normen. Her binder Diouf holdet sammen og det skinner også igennem i hans udtalelse om forlængelsen af kontrakten:

– Endnu et år med familien, sagde Diouf kort og godt.

Bakken Bears har nu en komplet trup, som mandag starter træningen op mod Basketligastarten 15. september og kvalifikationen til Basketball Champion League 25. september.

Bakken Bears består af:
Michel Diouf (spillede i Bakken Bears sidste sæson)
Darko Jukic (Bakken Bears)
Ryan Evans (Bakken Bears)
Skyler Bowlin (Bakken Bears)
Gustav Knudsen (Bakken Bears)
Noah Churchill (Bakken Bears)
Sylvester Berg (Real Valladolid Baloncesto, Spanien)
Deandre Pinkney (Southern Miss)
Malik Parsons (Northwestern Oklahoma State)
Andreas Holst (Bakken Bears)
Silas Oriane (Bakken Bears)
Markus Vinther (Bakken Bears)
Magnus Høj (Bakken Bears)
Frederik Drejer (SISU)

Trænere:
Head Coach: Anders Sommer
Assistant Coach: Florian Wedell
Assistant Coach: Thomas Hemmingsen
Udviklingstræner: Mads Sigersted
Teknisk coach: Jacob Freil
Fysisk Træner: Andreas Kjærsgaard Christensen
Fysioterapeuter: Jens Knudsen, Rune Böttcher, Søren Ege
Læge: Rasmus Lederballe

Topbasket i (u)hyggelige rammer
28 sep 2023

Topbasket i (u)hyggelige rammer

Det er tid til at finde jeres mest skræmmende kostumer frem, når uhyggen sænker...
Nederlag til Norrköping betyder FIBA Europe Cup i denne sæson
27 sep 2023

Nederlag til Norrköping betyder FIBA Europe Cup i denne sæson

Bakken Bears spiller FIBA Europe Cup i sæsonen 2023-24. Det står klart efter et...
Næste forhindring før Champions League er de svenske mestre
26 sep 2023

Næste forhindring før Champions League er de svenske mestre

Efter en flot sejr i første Champions League kvalifikationsrunde imod KB Peja fra Kosovo...
BearsPLUS med stil hos Rosborg Møbler
26 sep 2023

BearsPLUS med stil hos Rosborg Møbler

Tirsdag 26. september var Rosborg Møbler værter for BearsPLUS netværket - og de var...
NEWS ARCHIVE