Et nyt kuld praktikanter er klar på Bears-kontoret

Igen i år har Bakken Bears suppleret op med en gruppe praktikanter. Denne gang er der fire nye ansigter, der slutter sig til Bears-kontoret i det næste halve års tid.

Jeppe er 27 år og tidligere professionel ishockeyspiller. Han har nu skiftet isen ud med Erhvervsakademiet, hvor han læser til serviceøkonom. Efter at have været Danmark rundt i diverse ishockeyklubber – og et smut i Sverige – har Jeppe nu slået sig ned i Aarhus midtby. Når han ikke er på kontoret, er han til at finde på sit arbejde i Bog & Idé eller nede og dyrke crossfit. Jeppe kommer til at være en del af kommunikations- og marketingsafdelingen.

Nikoline er 21 og kommer fra Skanderborg. Sidste sommer flyttede hun til Risskov for at læse kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Når hun ikke selv løber rundt og sparker til en fodbold i VSK Aarhus, sørger Nikoline for, at andre gør det ordentligt – hun er nemlig fodbolddommer i sin fritid. Nikoline kommer også til at beskæftige sig med kommunikation og marketing i sit praktikophold.

Kirstine på 22 bor i Fredericia, men pendler til Kolding for at læse markedsføring på IBA. Nu er pendlingen endnu længere efter at være blevet en del af salg- og eventteamet hos Bakken Bears. Kirstine er uddannet håndboldtræner, men har de seneste par år brugt sin fritid på sit job i Fætter BR. Dette har hun dog sagt op for at dedikere sin tid til Bakken Bears.

Nicolaj er 26 år og udvider gruppen af nordjyder på kontoret. Han er fra Frederikshavn og læser til dagligt sport management på UCN i Aalborg. Han har tidligere været på et praktikophold hos AaB og sidder stadig i deres eventteam på kampdage. Derfor er Nicolaj nu også blevet en del af salg- og eventteamet hos Bakken Bears.

Velkommen til de nye praktikanter, vi glæder os over at have jer ombord!

Topbasket i (u)hyggelige rammer
28 sep 2023

Topbasket i (u)hyggelige rammer

Det er tid til at finde jeres mest skræmmende kostumer frem, når uhyggen sænker...
Nederlag til Norrköping betyder FIBA Europe Cup i denne sæson
27 sep 2023

Nederlag til Norrköping betyder FIBA Europe Cup i denne sæson

Bakken Bears spiller FIBA Europe Cup i sæsonen 2023-24. Det står klart efter et...
Næste forhindring før Champions League er de svenske mestre
26 sep 2023

Næste forhindring før Champions League er de svenske mestre

Efter en flot sejr i første Champions League kvalifikationsrunde imod KB Peja fra Kosovo...
BearsPLUS med stil hos Rosborg Møbler
26 sep 2023

BearsPLUS med stil hos Rosborg Møbler

Tirsdag 26. september var Rosborg Møbler værter for BearsPLUS netværket - og de var...
NEWS ARCHIVE