Det Jyske Derby på tirsdag: Rivalkampen i dansk basketball

I fredags tog Bakken Bears en ventet sejr over BC Copenhagen, men nu venter en rigtig rivalkamp, når naboerne mod syd, Horsens IC, kommer til Aarhus tirsdag 19. september til det klassiske Jyske Derby.

De to hold har mødt hinanden i et utal af DM-finaler, senest i foråret 2021. Siden 2015 har Bakken og Horsens mødtes i seks ud af ni DM-finaler, hvor Bakken har vundet fire, og Horsens har vundet to.

For Bakken Bears er det både en rivalkamp og den sidste opvarmning til kvalifikationen til Basketball Champions League. En sejr vil sende bjørnene godt afsted mod Tyrkiet fra 25. September.

Bears startede sæsonen mod et godt kæmpende BC Copenhagen-hold. Kampen viste, at Bakkens bredde og forsvar kan blive vigtige i både Basketligaen og internationale kampe.

Bredden viste sig ved at fire forskellige spillere fra Bakken scorede over 11 point – og de alle kom ind fra bænken i kampen. Topscorerne var Noah Churchill og Sylvester Berg, med 17 point hver, mens DeAndre Pinckney og Skyler Bowlin havde henholdsvis 13 og 11. Horsens skal således holde øje med et nærmest alle spillere, hvis de vil stoppe Bakkens angreb.

I forsvaret viste Bears, at når alt klikker, er det et meget svært hold at score mod. Således holdt bjørnene Copenhagen til kun tre scoringer i de midterste 10 minutter af første halvleg, hvor 6-13 blev forvandlet til 41-19.

Horsens IC

Sidste sæsons nummer fire i grundspillet Horsens IC, er godt i gang med at bygge et slagkraftigt hold op til den kommende sæson. Efter et nederlag i bronzekampen, vil Horsens med sikkerhed forsøge at bytte 4. pladsen ud med en medalje.

Sæsonpremieren bød på et snævert nederlag til Svendborg Rabbits, hvor Horsens havde en mareridtsstart. De gule kom på udebane bagud med 20-3, men Marius Kirkholt Sørensen kunne med 7 sekunder igen reducere til 78-79. Hjemmeholdet endte dog med at tage sejren 80-77.

Vedran Borovcanin, der netop har stoppet sin aktive spillerkarriere, står i spidsen for Horsensholdet. Et velkendt ansigt, der efter 10 år i Horsens-trøjen, om nogen ved hvad der kræves. Meget spændende om han som kulturbærer kan løfte holdets niveau i det, der bliver hans første fulde sæson som cheftræner.

På spillersiden er der også sket en del. Gage Davis er tilbage i den gule trøje, og det er en markant signing klubben har fået i hus. Herudover er det blevet til et hav af spændende forlængelser på danskersiden, hvor Bakken-spiller Noah Churchills bror, Liam, også er at finde på Horsensholdet. Af udlændinge er der blevet forstærket med Kur Jonkuch og Greg Williams Jr.

I denne sæson er der en tidligere bjørn at finde i Horsens IC’s spillertrup. Marius Kirkholt Sørensen spillede alle semifinaler og finaler for Bakken i sidste sæson, efter at have spillet for Bears Academy det meste af sæsonen. Hans præstationer overbeviste Horsens om at Sørensen skulle til Horsens, så nu er han tilbage på sin gamle hjemmebane i den gule uniform.

Det bliver spændende at se, om Horsens ruster endnu mere op mod sæsonstart.

Køb din billet her:

Topbasket i (u)hyggelige rammer
28 sep 2023

Topbasket i (u)hyggelige rammer

Det er tid til at finde jeres mest skræmmende kostumer frem, når uhyggen sænker...
Nederlag til Norrköping betyder FIBA Europe Cup i denne sæson
27 sep 2023

Nederlag til Norrköping betyder FIBA Europe Cup i denne sæson

Bakken Bears spiller FIBA Europe Cup i sæsonen 2023-24. Det står klart efter et...
Næste forhindring før Champions League er de svenske mestre
26 sep 2023

Næste forhindring før Champions League er de svenske mestre

Efter en flot sejr i første Champions League kvalifikationsrunde imod KB Peja fra Kosovo...
BearsPLUS med stil hos Rosborg Møbler
26 sep 2023

BearsPLUS med stil hos Rosborg Møbler

Tirsdag 26. september var Rosborg Møbler værter for BearsPLUS netværket - og de var...
NEWS ARCHIVE