Bears afviser Horsens’ comeback

Bakken Bears spillede 27 minutters formidabel basketball, da de tirsdag aften tog imod Horsens IC – men det var lige før, det ikke var nok. Med 13 minutter igen var Bakken på cruise control, foran med 23, men på de næste ti minutter skar Horsens det forspring ned til fire og skabte en spændende slutning.

Sylvester Berg scorede til 69-46 for Bakken med 13 minutter igen af kampen og publikum havde affundet sig med, at kampen var afgjort. Horsens’ Leonardo Carlino, Gage Davis og Liam Churchill ville det imidlertid anderledes. Davis satte gæsterne i gang med 11 point på tre minutter, så allerede inden fjerde periode var der reduceret til 72-59.

Over de næste syv minutter skar Horsens, nærmest kun med scoringer fra Carlino, Churchill og Davis Bakkens føring helt ned til både 84-80 og 86-82.

Nu var både publikum og Bakken Bears imidlertid vækket. DeAndre Pinckney kæmpede sig til to straffekast. Darko Jukic ramte et enkelt af samme slags. På vej mod karrierens højeste pointantal for Bakken Bears satte Noah Churchill endnu tre af aftenens 23 point. Da Michel Diouf med 17 sekunder igen gik til straffelinjen bragte han Bears i front med 94-85 og både bjørnene og publikum kunne ånde lettet ud.

Med undtagelse af det ene hjørne, hvor Horsens’ medrejsende sad, rejste hallen sig op og klappede hjemmeholdet af banen og frem mod næste uges Basketball Champions League kvalifikation i Tyrkiet.

Spiller Bakken Bears som de gjorde i tirsdag aftens første to tredjedele, kan der godt komme noget spændende ud af den kvalifikation. Både i forsvar og angreb spillede Bears som et hold og med både kløgt og aggressivitet. Pointene blev spredt fint, med flest fra Noah Churchill (23), Michel Diouf (15) og DeAndre Pinckney (14), og scoringer fra ni forskellige spillere.

I forsvaret lykkedes det i store perioder at holde Horsens fra fadet og især at styre tempoet. Det skal blive spændende om det rækker til den anden sæson i træk i Basketball Champions League.

Topbasket i (u)hyggelige rammer
28 sep 2023

Topbasket i (u)hyggelige rammer

Det er tid til at finde jeres mest skræmmende kostumer frem, når uhyggen sænker...
Nederlag til Norrköping betyder FIBA Europe Cup i denne sæson
27 sep 2023

Nederlag til Norrköping betyder FIBA Europe Cup i denne sæson

Bakken Bears spiller FIBA Europe Cup i sæsonen 2023-24. Det står klart efter et...
Næste forhindring før Champions League er de svenske mestre
26 sep 2023

Næste forhindring før Champions League er de svenske mestre

Efter en flot sejr i første Champions League kvalifikationsrunde imod KB Peja fra Kosovo...
BearsPLUS med stil hos Rosborg Møbler
26 sep 2023

BearsPLUS med stil hos Rosborg Møbler

Tirsdag 26. september var Rosborg Møbler værter for BearsPLUS netværket - og de var...
NEWS ARCHIVE