Kan BMS Herlev vælte Bakken Bears for anden sæson i træk?

I sidste sæson lykkedes det BMS Herlev at besejre Bakken Bears i oktober. I denne sæson får københavnerklubben chancen igen, når de to klubber lørdag kl. 15 mødes i Skovlundehallen.

OBS: Kampen blev sent torsdag flyttet fra Herlevhallen til Skovlundehallen pga. tekniske problemer.

BMS fik en god start på sæsonen med en sejr på 75-68 over BK Amager i sæsonåbneren. Efterfølgende er det blevet til nederlag mod henholdsvis Horsens IC og Team FOG Næstved. Det må derfor forventes at være et sultent mandskab, der lørdag aften tager imod Bears.

BMS Herlev, der i fjor endte i top seks, skal i denne sæson forsøge at gentage det flotte resultat. I de tre første kampe i denne sæson har specielt Igor Bakic udmærket sig med et pointgennemsnit på 19.5 point. Det bliver interessant at se om Bakic kan bevare det flotte snit lørdag aften imod Bears.

Der er lagt i kakkelovnen til en intens kamp lørdag, hvor BMS Herlev kan sende et stærkt signal til resten af ligaen med en sejr. Det kræver en stor indsats, i det Bakken Bears fortsat er ubesejrede i Basketligaen i denne sæson. Bakken skal derimod forsøge at holde den gode stime, så de kan presse Svendborg på førstepladsen. Kampstart er klokken 15.00, og kampen kan ses på stiften.dk.

Hvor står Bakken Bears?

Bakken Bears leverede onsdag aften et stort comeback, da de på udebane imod Randers Cimbria vendte et klart nederlag til en smal sejr på 83-84. Bears var bagud med 23 ved halvleg, og 18 syv minutter før tid, men fik på forrygende vis vendt det hele, så de kunne tage fra Arena Randers med point i bagagen. Specielt Darko Jukic, som også scorede den afgørende trepointer, Ryan Evans og Skyler Bowlin udmærkede sig med flotte præstationer.

Nu venter endnu en svær udekamp i form af sidste sæsons sjetteplads i grundspillet fra BMS Herlev. I et tæt pakket program for bjørnene, med 14 danske og europæiske kampe i sigte på to måneder, skal Bears holde fokus på lørdagens modstander. Det kan blive en svær test lørdag i Skovlundehallen.

Kampinfo

Basketligaen
BMS-Herlev vs. Bakken Bears
Sted: Skovlundehallen
Tid: 7. oktober kl. 15:00
Statistik og livecore: https://fibalivestats.dcd.shared.geniussports.com/u/DBBF/2289308/
Livestream: Stiften.dk/livesport samt Sport Live

BB vs Herlev web Fotograf Per Bille 20230420DSC00980
18 maj 2026

BEARS VINDER – 1-1 INDEN FINALE 3 TORSDAG

Bakken Bears fik revancheret overtidsnederlaget i den første finale med en sejr i Arena...
WATCH PARTY PÅ PV 🔥
16 maj 2026

WATCH PARTY PÅ PV 🔥

Bakken Bears afholder Watch Party på PV, når vi på mandag spiller 2. finale...
DM-FINALERNE FORTSÆTTER I NÆSTVED
15 maj 2026

DM-FINALERNE FORTSÆTTER I NÆSTVED

DM-finalerne er for alvor skudt i gang, og første opgør i Sparekassen Danmark Basketball...
PROGRAM FOR STREET FESTIVAL ER KLAR
13 maj 2026

PROGRAM FOR STREET FESTIVAL ER KLAR

𝐏𝐫𝐨𝐠𝐫𝐚𝐦 𝐟𝐨𝐫 𝐒𝐭𝐫𝐞𝐞𝐭 𝐅𝐞𝐬𝐭𝐢𝐯𝐚𝐥 𝐞𝐫 𝐤𝐥𝐚𝐫  Torsdag d. 21. maj afvikles trejde finale i finaleserien...
NEWS ARCHIVE