Finalerevanche og bamsekast på søndag i Aarhus

Søndag mødes sidste sæsons finalister i Basketligaen, når Team FOG Næstved gæster Aarhus og Bakken Bears. Udover finalerevanchen, byder kampen på Bakken Bears’ traditionelle Teddy Bear Toss, hvor der kastes næsten 1.000 bamser på banen og der samles ind til fordel for Børnenes Kontors julehjælp.

Bamsekastet sker, når Bakken rammer sin første tre-points scoring i kampen. Her dækkes banen med bamser, som publikum inden kampen kan få, mod en donation af valgfri størrelse til Børnenes Kontor. Både bamser og donationer går til julehjælp til familier i Aarhus.

Én del af søndagens program handler om bamser og velgørenhed, mens den anden handler om to af landets mest ambitiøse basketballklubber, der sidste sæson mødtes i finalerne.

Man kan dog ikke se tilbage på kampene i maj, for de eneste Næstvedspillere, der er tilbage fra sidste sæson, er Jagan Mosely, der endnu ikke har set gulvet denne sæson på grund af en skade, samt 17-årige Lukas Meyer Christensen, der heller ikke har spillet endnu.

Head coach Daniel Pearson er også ny i Næstved, men på trods af en helt ny spillertrup, førte han holdet til seks stensikre sejre i træk som start på sæsonen og Næstved lignede et hold, der ville tilbage til finalerne. Selv om det er blevet til nederlag i de to seneste kampe, til Svendborg i de sidste sekunder, og Horsens, hvor Næstved aldrig fandt fodfæste, står sydsjællænderne stadig som et af de hold, der har finaleaspirationer.

Næstved har en kvartet af spillere, der scorer mellem 15 og 18 point pr. kamp, med Eric Ayala som topscorer med 17,6 point, og Gus Okafor, Lagio Grantsaan, Daivien Williamson lige efter.

Bakken Bears kommer lige fra en euforisk sejr i FIBA Europe Cup på hjemmebane, hvor hidtil ubesejrede FC Porto i dobbelt overtid blev sendt hjem med et nederlag på 113-99. Der forestår altså en opgave med at refokusere på den hjemlige liga og sidste års finalemodstander.

Billetter:

Koeb her Knap

Kampinfo
Basketligaen
Tid: Søndag 19. november 14:00
Sted: Sparekassen Danmark Basketball Center, Aarhus
Livestats: https://fibalivestats.dcd.shared.geniussports.com/u/DBBF/2289279/

Bakken Bears web Fotograf Per Bille 20221122DSC05258
STÆRKT BEARS-SAMMENHOLD SIKRER ØKONOMI TIL NY AMERIKANSK SPILLER
10 okt 2025

STÆRKT BEARS-SAMMENHOLD SIKRER ØKONOMI TIL NY AMERIKANSK SPILLER

Efter to sæsoner i britisk basketball skal den amerikanske point guard Ian DuBose den...
DARKO JUKIC UDE MED HÅNDSKADE
09 okt 2025

DARKO JUKIC UDE MED HÅNDSKADE

Så man kampen mod Bears Academy tirsdag, lagde man formentlig også mærke til, at...
FJERDE SEJR I FIRE KAMPE
07 okt 2025

FJERDE SEJR I FIRE KAMPE

Bakken Bears fik en sikker sejr over Bears Academy i holdets fjerde kamp i...
OVERBEVISENDE FREDAGSSEJR
03 okt 2025

OVERBEVISENDE FREDAGSSEJR

Et veloplagt Bakken Bears-hold fik sendt BK Amager tilbage over Storebæltsbroen efter hjemmeholdet vandt...
NEWS ARCHIVE