Æren står på spil i skandinavisk topopgør onsdag aften

Onsdag udspiller det sidste af tre nordiske baskettopmøder sig, når Bakken Bears møder Norrköping Dolphins på udebane. Det er tredje gang på blot to måneder, at de to hold møder hinanden. De to første kampe – det første i Champions League kvalifikationen og det andet i FIBA Europe Cup gruppespillet – blev vundet af svenskerne, men onsdag gælder det kampen om tredjepladsen i FIBA Europe Cup-gruppen. Begge holds skæbner er dog afgjort: De kan ikke gå videre fra gruppen.

Norrköping Dolphins minder på mange måder om Bakken Bears. De vandt det første mesterskab for 40 år siden, og ligesom Bakken Bears i den hjemlige Basketligaen, ligger svenskerne lige nu nummer ét i svenske Basketligan med maksimumpoint.

På dette års Dolphins-hold skiller især to spillere sig ud. Den ene er ærkesvensker og veteran, Felix Terins. Han har scoret 13 point i gennemsnit i FIBA Europe Cup. Terrins startede i Norrköping i 2015, men har siden også repræsenteret andre klubber i både Sverige og udlandet.

Den anden fremtrædende spiller er amerikanske Issac Vann. Han er Dolphins’ topscorer i både svenske Basketligan og FIBA Europe Cup, hvor han snitter henholdsvis 15,4 og 13,4 point per kamp. Sidst han spillede mod Bears scorede han 19 point og havde 5 rebounds.

Bakken Bears vil unægteligt gå ind til kampen med en masse selvtillid. De har makspoint i Basketligaen, men kommer også lige fra første sejr i FIBA Europe Cup. I en hæsblæsende forestilling onsdag aften vandt Bakken Bears 113-99 på hjemmebane over det hidtil ubesejrede tophold fra FC Porto.

I Bakken Bears’ europæiske kampagne har veteranerne især vist niveau. Her snitter Darko Jukic 13 point, Ryan Evans 12,4 point og 7,6 rebounds og til sidst Michel Diouf med 11,8 point og 4,6 rebounds. Sidst de to hold mødtes scorede Evans 15 point og havde 7 rebounds.

En anden bemærkelsesværdig spiller hos aarhusianerne er en ung amerikaner, der kom til fra college i USA i sommer. Malik Parsons er Bakken Bears’ topscorer i FIBA Europe Cup, hvor han har et snit på 16 point. Mod Porto skød han efter stjernerne med 29 point – heraf 23 i kampens sidst tre minutter og to overtidsperioder.

Kampinfo: FIBA Europe CupNorrköping Dolphins vs. Bakken Bears
Sted: Stadium Arena (Norrköping)Tid: onsdag 22. november kl. 19.00
Stream: Jysk Fynske Medier, herunder stiften.dk/live-sport
TV: SPORT LIVE

ff
BJØRNENE DRAGER TIL SLOVAKIET
26 okt 2026

BJØRNENE DRAGER TIL SLOVAKIET

Tirsdag venter endnu en europæisk opgave for Bakken Bears, når holdet møder slovakiske BC...
BEARS FIK SJETTE SEJR
24 okt 2026

BEARS FIK SJETTE SEJR

Bakken Bears fik sin sjette sejr i seks Basketliga-kampe, da BMS Herlev blev besejret...
NY ENTERTAINMENT-PARTNER ER MED PÅ REJSEN
22 okt 2026

NY ENTERTAINMENT-PARTNER ER MED PÅ REJSEN

Vi er glade for at kunne byde SGM Lighting velkommen som vores nye entertainment-partner! Aarhus-virksomheden SGM...
BEARS SPISTE LIONS I OVERTIDSDRAMA
21 okt 2026

BEARS SPISTE LIONS I OVERTIDSDRAMA

Bakken Bears skulle forsøge at følge op på den fine udesejr over Lions fra...
NEWS ARCHIVE