Jysk Derby i Horsens torsdag

Det er to brandvarme hold, der støder sammen i et klassisk opgør i Basketligaen torsdag 28. december kl. 19. Bakken Bears og Horsens IC har udkæmpet mangt et basketbrag gennem tiden og det tegner til at blive endnu et af slagsen torsdag.

Horsens IC har vundet ti af de seneste 11 kampe, så de gule kommer til at træde ind på hjemmebanen med stor selvtillid. Om det er nok til at slå et Bears-hold, der endnu ikke har tabt i 12 forsøg i Basketligaen, bliver det helt store spørgsmål.

Horsens føres an af Gage Davis, der i sommer vendte tilbage til klubben, hvor han også spillede i sæsonen 2020-21. Den 28-årige guard scorer næsten 22 point pr. kamp, men måske endnu mere imponerende er det, at han også er Horsens’ bedste rebounder med 11 af slagsen pr. kamp.

Set med danske øjne er der masser af spændende spillere i kampen.

Bakken Bears har i denne sæson samlet et hold med masser af yngre danske profiler, som Gustav Knudsen, Noah Churchill, Sylvester Berg, Marcus Vinther og Magnus Høj – og endnu flere banker alvorligt på for flere minutter.

I Horsens er billedet meget det samme, med Leornardo Carlino som tredje mest scorende, på 13,4 point pr kamp, suppleret af Liam Churchill – bror til Noah – og Marius Kirkholt Sørensen, der vandt DM med Bakken Bears sidste sæson.

Horsens IC og Bakken Bears har vundet alle danske mesterskaber siden 2011, med Bears som champ hvert år siden 2017. Torsdagens opgør kommer til at give en ledetråd til om Horsens kan være kandidat til at bryde den stime.

Horsens IC vs. Bakken Bears
Tid: Torsdag 28. december 19:00
Sted: Forum Horsens
Livestream: Stiften.dk/jfmplay
Livestats: https://fibalivestats.dcd.shared.geniussports.com/u/DBBF/2289075/

Bakken Bears web Fotograf Per Bille 20230919DSC00591
BAKKEN BEARS ER KLAR TIL SEMIFINALERNE
13 apr 2026

BAKKEN BEARS ER KLAR TIL SEMIFINALERNE

Så er datoerne på plads til slutspillets semifinaler, hvor Bakken Bears allerede har sikret...
BASKETBALLKAMP I DJURSLANDS BANK ARENA
12 apr 2026

BASKETBALLKAMP I DJURSLANDS BANK ARENA

På torsdag slår vi dørene op til Djurslands Bank Arena, hvor Bakken Bears tager...
SHAQUILLE ROMBLEY FORLÆNGER MED BAKKEN BEARS
09 apr 2026

SHAQUILLE ROMBLEY FORLÆNGER MED BAKKEN BEARS

Se vores nyeste YouTube-video for at høre, hvad Shaq siger om sit comeback efter...
SEJR OG HJEMMEBANEFORDEL
06 apr 2026

SEJR OG HJEMMEBANEFORDEL

Bakken Bears fik en hårdt tilkæmpet sejr over BC Copenhagen, og bjørnene sikrede sig...
NEWS ARCHIVE