Final Four i basketball: fire tophold tørner sammen i Horsens

Lørdag og søndag, 20. og 21. januar 2024, venter Pokal Final Four – et helt nyt koncept fra Danmarks Basketball Forbund, hvor semifinale og finale bliver spillet hen over én weekend. Det er første gang i mange år, at Final Four bliver afholdt i dansk basketball-regi. Det sætter store krav til holdene og spillernes fysik, da det er to kampe som skal spilles på to dage.

Lørdag bliver de to semifinaler i årets Final Four spillet. Den første semifinale bliver et rigtigt østjysk derby, hvor Bakken Bears møder Randers Cimbria kl. 13:00.

De to hold mødte hinanden i sidste års pokalfinale, hvor et ellers formstærkt Randers-hold måtte se sig slået 82-61 af Bakken Bears. Pokalfinalen var kronen på en flot 2022-23-sæson for Randers Cimbria, der også vandt Basketligaens grundspil, men blev slået ud af semifinalerne. Randers har ikke leveret lige så gode resultater denne sæson, og derfor er pokalfinalens Final Four-stævne en gylden mulighed for, at Randers Cimbria kan vinde den første titel i klubbens historie.  

Randers og Bakken Bears har mødtes én gang i denne sæson i en kamp, hvor Randers var foran med 24, men Bears endte med at hive sejren hjem med ét point, 83-84. Det indikerer også, at Randers har niveauet til at byde Bakken op til dans. Hvis Randers kan spille op til samme niveau, så er den første semifinale til Final Four noget, man ikke vil gå glip af som dansk basketball-fan.  

På Cimbrias hold finder vi en stjerne i form af den rutinerede forward, Steven Green. Den 30-årige amerikaner fra Los Angeles har i denne sæson snittet 25.9 point i gennemsnit for Randers i Basketligaen. 

Morten Bulow har ligeledes haft en fin sæson for Randers. Danskeren har formået at snitte 15.3 point i gennemsnit, hvilket placerer ham på andenpladsen på den interne topscorerliste. Han er netop blevet udtaget til landsholdets bruttotrup. 

En tredje spiller, som har gjort sig bemærket for Randers Cimbria, er Vin Baker Jr. Den 24-årige amerikaner fra Old Saybrook, Connecticut, kom til Randers i sommers fra D1-skolen Milwaukee Panthers. Den 206 centimeter høje spiller, hvis far var en af NBAs store stjerner, har i den grad formået at benytte hans højde optimalt, hvor han i denne sæson gennemsnitligt laver 9.1 rebounds per kamp. 

Bakken Bears er i øjeblikket i god kampform. Holdet har leveret gode resultater i den hjemlige Basketliga, hvor holdet i øjeblikket ligger på førstepladsen med fire point til Horsens på andenpladsen. Bears har dog også et nyligt nederlag at revanchere, da bjørnene måtte se sig slået på hjemmebane tirsdag i den europæiske turnering ENBL. Polakkerne fra Start Lublin kom tilbage fra at være bagud med 15 og slog heltene fra Smilets By 91-98.  

Bakken har mange, der kan levere individuelle præstationer. Det så man i Bakken Bears’ seneste opgør i Basketligaen mod BK Amager på udebane. Her formåede den danske profil Gustav Knudsen at lave 27 point og tage seks steals. 

Generelt har de faste spillere for Bakken Bears i denne sæson leveret flotte stats, hvor amerikanerne DeAndre Pinckney og Malik Parsons topper den interne topscorerliste. Derudover snitter Bears’ spillere Sylvester Berg, Ryan Evans Noah Churchill og Gustav Knudsen alle over 10 point i gennemsnit per kamp. 

Den anden semifinale bliver spillet mellem Team FOG Næstved og Horsens IC kl. 16:00. 

Team FOG Næstved var sidste år finalister i Basketligaen og har haft en stærk sæson indtil videre. De har placeret sig i toppen af ligaen, på en delt andenplads med Horsens og Svendborg. En spiller, der har gjort sig bemærket for sjællænderne, er shooting guarden Eric Ayala. Spilleren har snittet 19.5 point i ligaen og er dermed holdets topscorer.

En anden spiller, som er værd at holde øje med til opgøret, er den hollandske forward Lagio Grantsaan. Han ligger som nummer to på den interne topscorerliste med 15.6 point i snit, og samtidig er han holdets bedste rebounder denne sæson med 7.6 rebounds i gennemsnit per kamp.

Horsens IC har ligesom Næstved haft en rigtig god sæson, hvor de har vundet 13 af de seneste 14 kampe Point guard Gage Davis har været sublim sæsonen igennem, hvor han er den på Horsens-holdet, der snitter højest antal point (21,3) samt flest rebounds (10,9) pr. kamp.

Søndag spilles der både bronzekamp og finale. Hvem, der spiller mod hvem, afhænger af udfaldet af de to semifinaler. Alle fire hold har sæsonen igennem vist, at de kan skabe spændende kampe mod hinanden.  

Citater: 

Gustav Knudsen, Bakken Bears:

– Jeg glæder mig, det bliver spændende. Det er jo et nyt format, vi skal prøve i år. Vi tager det én kamp ad gangen, og vi glæder os til at spille mod Randers. Det er længe siden vi har spillet mod dem, så det skal nok blive en spændende kamp med masser af tempo.

Anfører Skyler Bowlin, Bakken Bears:

– Det er en mulighed for at spille om et trofæ. Vi bliver nødt til at fokusere 100% på den ene kamp, og så skal vi spille vores bedste basketball. Randers har et rigtig godt hold med en masse kvalitet, så det bliver ikke et nemt opgør.

 

Eventinfo

Sted: Forum Horsens

 

Lørdag: 

12:00: Dørene åbner 

13:00: Bakken Bears – Randers Cimbria 

16:00: Team FOG Næstved – Horsens IC 

Søndag: 

12:00: Dørene åbner 

13:00: Bronzekamp 

16:00: Finale 

 

Stream semifinaler og bronzekamp: https://www.danskbasket.tv/da/home

Stream finale: stiften.dk/jfmplay

TV Finale: Sport Live

Livestats Bakken Bears vs. Randers Cimbria: https://fibalivestats.dcd.shared.geniussports.com/u/DBBF/2397883/

Livestats Horsens vs. Team FOG Næstved: https://fibalivestats.dcd.shared.geniussports.com/u/DBBF/2397884/

Pokalfinale - Basketball Bakken Bears vs Randers Cimbria
DM-finalerne kamp #1: Whiteout med festivalbilletter på spil 
02 maj 2024

DM-finalerne kamp #1: Whiteout med festivalbilletter på spil 

Det er første kamp i finaleserien, og for 22. år i træk er vi...
Drama om at blive vores finalemodstander
01 maj 2024

Drama om at blive vores finalemodstander

Horsens har lige fået kåret både årets træner og årets spiller i Basketligaen. Næstved...
Gustav har meldt sig til NBA Draften
01 maj 2024

Gustav har meldt sig til NBA Draften

Gustav Knudsen har officielt meldt sig til NBA draftet 2024. Det foregår 27. juni...
Vi er klar til DM-Finalerne!
29 apr 2024

Vi er klar til DM-Finalerne!

For 22. gang i træk skal Bakken Bears spille DM-finaler – og i dem...
NEWS ARCHIVE