Bakken Bears klar til pokalfinale søndag

Med en dominerende anden halvleg mod Randers kvalificerede Bakken Bears sig lørdag eftermiddag til søndagens pokalfinale. Slutresultatet lød på 115-83 og nu skal Bakken vente på resultatet af lørdagens anden semifinale mellem Horsens og Næstved, inden søndagens modstander bliver kendt.

Bakken Bears vandt anden halvleg med 70-42, på især et dominerende forsvar, der skabte mange turnovers hos Randers. Finalen spilles i Forum Horsens søndag kl. 16 og der venter nu en hurtig restitution for spillerne og en masse forberedelse for coachingteamet. Der har allerede meldt sig mange tilskuere fra Aarhus til finalen.

Det er Bakken Bears’ 22. pokalfinale – og den 20. de sidste 25 sæsoner. Samtidig kan Bears sikre sig den 15. pokaltitel gennem historien.

Vejen til finalen gik gennem en første halvleg mod Randers, der var helt tæt og hvor ingen af holdene fik noget der bare lignede en afgørende føring. Randers tog teten i første periode, med føringer på tre, fire og fem point, som Bakken dog udlignede hver gang. Det var Josh Fortune og Steven Green, der var mest fremtrædende for randrusianerne i de første 20 minutter, og Cimbria fik kun ét point, der ikke var scoret af en af de fem startere.

Fra anden periodes start overtog Bakken initiativet, med scoringer fra både startere og bænken. Sylvester Berg og Malik Parsons satte bjørnene i gang, og 18-18 efter første periode blev til 30-24. Point fra Fortune og Vin Baker Jr. fik dog nulstillet stillingen, inden Bears igen, bag især DeAndre Pinckney, fik opbygget en syv points føring, 41-37.

Holdene gik til pause ved stillingen 45-41, og det virkede til at det var Bears’ træner Anders Sommer, der fik sagt flest rigtige ting i omklædningsrummet. I hvert fald fik Bears, ikke mindst med otte hurtige point fra Malik Parsons, opbygget en føring på 60-47, bare fire minutter inde i anden halvleg.

Det fik Randerstræner Charlie Burgess til at tage timeout, men nu var der ild i øjnene på Bears-spillerne, isæt i forsvaret. Randers havde svært ved at finde gode skud og der blev smidt nogle bolde væk, og lige over seks minutter efter pausen var Bakken i front med 19, 73-54.

Herfra var Randers aldrig tætte på at true Bakkens føring og bjørnene endte med at tage sejren med 115-83.

Søndagens finale spilles kl. 16 i Forum Horsens og Bakkens modstander bliver enten Team FOG Næstved eller Horsens, der spiller semifinale lørdag kl. 16.

Statistikker: https://fibalivestats.dcd.shared.geniussports.com/u/DBBF/2397881/bs.html

KAMPEN OM ANDENPLADSEN I SLUTSPILLET
20 apr 2025

KAMPEN OM ANDENPLADSEN I SLUTSPILLET

Mandag d. 21. april tager Bakken Bears imod Team FOG Næstved, når de to...
FLOT SEJR – HIC VENTER I SEMIFINALEN
17 apr 2025

FLOT SEJR – HIC VENTER I SEMIFINALEN

Bakken Bears kunne med en sejr i Næstved kvalificere sig til DM-semifinalerne, og det...
SEMIFINALEPLADS PÅ SPIL TORSDAG
14 apr 2025

SEMIFINALEPLADS PÅ SPIL TORSDAG

Torsdag d. 17. april kl. 19.15 går det løs i Arena Næstved, når Bakken...
JERSEY SWAP MED MIKAEL ANDERSON
12 apr 2025

JERSEY SWAP MED MIKAEL ANDERSON

Mikael Anderson har i den seneste tid været til flere Bears-kampe, så vi mente...
NEWS ARCHIVE