Udtaget: Halvdelen af landsholdet har Bears-relation

Landstræner Allan Foss har udtaget et spændende landshold, med fem fra Bears, tre yderligere med en fortid i klubben, masser af erfarne spillere, og, for første gang længe, begge Danmarks EuroLeague-spillere.

Efter en succesfuld Europacup-vinter for Bakken Bears har Allan Foss udtaget hele fem spillere fra klubben. Det er veteranen Darko Jukic, den erfarne Sylvester Berg, de unge spillere Gustav Knudsen og Noah Churchill og så er der debut i truppen til kun 17-årige Frederik Drejer.

De første fire er veletablerede i landsholdstruppen, mens det er første gang Frederik Drejer er udtaget til A-landsholdet. Skulle den unge komet få debut, vil det være en af de tidligste debuter siden i hvert fald 2000.

Derudover er der i truppen blevet plads til tre spillere, der tidligere har været en del af Bears-organisationen. Tobias Jensen, der er søn af tidligere Bears-anfører Jens Jensen, har aldrig spillet for Bakken, men voksede op i Skovbakken Bears og spiller nu i i den tyske Bundesliga i Ratiopharm Ulm. Jonas Zohore og Sebastian Aaris har begge en fortid som Bears-spillere, men spiller nu i henholdsvis Bulgarien og Spanien.

Det er også interessant, at Danmark for første gang længe kan præsentere begge EuroLeague spillere i Shavon Shields og Iffe Lundberg. Begge spiller kampafgørende roller i henholdsvis Olimpia Milano og Virtus Bologna, og det er ekstra spændende fordi landsholdet står med en rigtig god mulighed for en historisk kvalifikation til EM.

Der er nemlig helt ekstraordinært tre af fire hold i Danmarks gruppe, der skal til EM. Finland er sikret deltagelse som værtsnation, så der skal kun sorteres enten Serbien, Georgien eller Danmark fra.

Serbien må anses som storfavoritter i gruppen, da de i sommerens VM-slutrunde nåede hele vejen til finalen, hvor Tyskland snuppede deres første verdensmesterskab med en sejr på 83-77.

Dermed ligner det en direkte duel mellem Danmark og Georgien om den sidste EM-plads fra gruppe G, og det danske herrelandshold har derfor brug for massiv opbakning i første kamp mod Georgien.

Det er dog alt andet end en let kamp, der venter det danske herrelandshold, når Georgien kommer på besøg. Georgien var, ligesom Serbien og Finland, med til VM i sommer, hvor Georgien sluttede som nummer 16 ud af 32 – blandt andet over lande som Frankrig (18) og Finland (21).

Til VM blev det til sejre i gruppespillets første runde mod Cap Verde og Venezuela, mens de resterende kampe mod Slovenien, Australien og de senere verdensmestre fra Tyskland resulterede i nederlag. VM-slutrunden var Georgiens første nogensinde, og Georgien er nu rangeret 23 på FIBA’s verdensrangliste, hvor Danmark til sammenligning ligger nummer 58.

Kampen mod Georgien spilles fredag den 23. februar klokken 18:30 i Arena Næstved. Herefter skal Danmark på udebanetur og møde Finland om mandagen.

Køb billetter her

DARKO JUKIC CAREER HIGH MED 31 POINT
06 maj 2025

DARKO JUKIC CAREER HIGH MED 31 POINT

Darko Jukic scorede i mandagens tredje semifinalekamp 31 point, og det er det højeste...
BAKKEN BEARS I FINALEN EFTER GYSER
05 maj 2025

BAKKEN BEARS I FINALEN EFTER GYSER

For 23. sæson i træk er Bakken Bears blandt landets to bedste hold, og...
NU KAN SEMIFINALERNE AFGØRES
04 maj 2025

NU KAN SEMIFINALERNE AFGØRES

I morgen, mandag d. 5. maj, tager Bakken Bears et smut sydpå, når tredje...
ÅRETS FRIVILLIG: SUSANNE BAY
04 maj 2025

ÅRETS FRIVILLIG: SUSANNE BAY

Hvert år kårer vi i Bakken Bears en frivillig, der får overrakt pokalen ved...
NEWS ARCHIVE