Euro-feberen raser i Aarhus

Aftener med europæiske kampe hos Bakken Bears har budt på nogle magiske oplevelser for klub og publikum gennem årene. Tirsdag aften er der varmet op til endnu en europæisk aften af de store. Kampen mellem Bakken Bears og Landstede Hammers har fanget det østjyske publikums nysgerrighed, og de møder op i stort tal.

Sparekassen Danmark Basketball Center er endnu ikke fyldt helt op til kapaciteten, men det er tæt på. Podierne for enden af banen, der normalt kun kommer op til finaler og europæiske slutspilskampe, er bestilt. Det forventes, at der kun er ståpladser, når bolden tirsdag kastes op kl. 18:30

Der er også masser at spille for. Bakkens seneste europæiske opgør, en sejr over det litauiske tophold Juventus Utena, vakte genlyd over det meste af Europa og især hos Bakkens trofaste publikum.

Det store resultat i Litauen betyder, at Bears med en sejr tirsdag kan sikre sig førstepladsen i puljen, hvilket vil betyde en lavere rangeret modstander i den kvartfinale, holdet allerede er kvalificeret til. Ender Bakken som nummer et i puljen, møder holdet nummer fire i ENBL’s anden pulje, mens en andenplads betyder en kvartfinale mod nummer tre.

Landstede indtager tredjepladsen i BNXT-ligaen, den hollandske topliga, kun overgået af to hold, der spiller FIBA Europe Cup. Det er altså et hold, der er vant til god modstand. Senest i ENBL-gruppen vandt Hammers ude over polske Start Lublin, som tildelte Bakken det hidtil eneste nederlag i turneringen.

Landstedes amerikanske guard Darius Quisenberry har i gennemsnit 12,7 point, 3,8 rebounds og 3,9 assists denne sæson. En anden profil er centeren Noah Dickerson med et gennemsnit på 14 point og 9,4 rebounds. Også hollandske forward Terrence Bieshaar har 13,1 point og 5,5 rebounds. Disse er blandt profilerne, Bears skal forsøge at stoppe, hvis de vil besejre Landstede Hammers og indtage gruppens førsteplads.

Hvordan fungere kvartfinalerne?

Kvartfinalerne er opbygget således, at førstepladsen i gruppe A møder fjerdepladsen i gruppe B, og andenpladsen i gruppe A møder tredjepladsen i gruppe B osv. Kampene afvikles over to kampe: én hjemme og én ude. Som gevinst for at ende på enten første- eller andenpladsen får holdet den fordel, at de spiller på hjemmebane i kamp nummer to. Kvartfinalerne spilles først/midt i marts.

Bakkens modstander i kvartfinalerne findes også tirsdag, i sidste kamp i gruppe B mellem Newcastle Eagles og polske Zirona Gora. Der er dømt drama i gruppen, for i øjeblikket er Zirona og Newcastle på fjerde og femtepladsen, mens belgiske Liege ligger nummer tre. En sejr til Zirona vil imidlertid sende Liege helt ud af turneringen, mens et Zirona-nederlag betyder, at Newcastle og Liege avancerer.

Uanset tirsdagens resultater kommer Bakken således til at møde Newcastle, Liege eller Zirona. 


Kampinformation
ENBL: Bakken Bears vs. Landstede Hammers 
Tid: Tirsdag 13. Februar 18:30 
Sted: Sparekassen Danmark Basketball Center 
Stream: https://www.youtube.com/@ENBLeague/streams
Statistik: https://fibalivestats.dcd.shared.geniussports.com/u/ENBL/2387250/ 

fa711beb 259b 446c a617 5b7d8aec1789
CARLOS PAIVA BLIVER HEAD COACH PÅ BEARS SUMMER CAMP
18 jun 2026

CARLOS PAIVA BLIVER HEAD COACH PÅ BEARS SUMMER CAMP

I uge 32 løber Bears Summer Camp endnu engang af stablen - og nu...
17 jun 2026

WILLIAM BLOCH SIGER FARVEL TIL BAKKEN BEARS

Når sæson 2026/27 skydes igang bliver det uden William Bloch på holdkortet. William bliver...
DOBBELTLICENSREGLEN FJERNES
16 jun 2026

DOBBELTLICENSREGLEN FJERNES

Fra og med sæson 2026/27 bliver dobbeltlicensreglen fjernet fra Basketligaen. Det betyder, at der...
SCHWARTZ STOPPER I BEARS
14 jun 2026

SCHWARTZ STOPPER I BEARS

Efter to år stopper Simon Schwartz i Bears! Simon kom til Bakken Bears i sommeren...
NEWS ARCHIVE