Fra Bayern München til Bakken Bears – og nu retur til Tyskland

I sommeren 2022 hentede Bakken Bears assistenttræner Florian Wedell i storklubben Bayern München Basketball. Efter to år som assistent i Danmark, tager Wedell, efter sæsonen, turen tilbage til Tyskland, hvor et cheftrænerjob i BBC Bayreuth venter.

BBC Bayreuth har en lang historie i toppen af tysk og europæisk basketball, med blandt andet en ottendedelsfinale i Basketball Champions League i 2018 som resultat. Klubben er dog nu at finde i 1. division, og klubbens ledelse har valgt Florian Wedell til at føre klubben tilbage i Basketball Bundesligaen.

Wedell ser frem til sit nye job, men slår fast, at der stadig er arbejde at gøre i Aarhus:

– I to fantastiske år i Aarhus har vi skabt mange fantastiske minder sammen. Jeg er meget taknemmelig for det og for den måde, alle i Bakken Bears fik min kone og jeg til at føle os hjemme. Jeg ser frem til den sidste del af sæsonen og efter den store succes i går i ENBL, er vi alle sultne efter mere, siger Wedell.

I Bakken Bears har Wedell været en del af et trænerteam, der har ført holdet til Basketball Champions League i 2022-23 og i denne sæson har vundet ENBL League – ved siden af to danske mesterskaber og en pokaltitel.

– Vi er på Florians vegne rigtig glade for at denne mulighed er opstået. Vi er stolte over at han efter to år i Bakken Bears får mulighed for at fortsætte sin karriere som head coach i en stor klub, siger Bakken Bears’ direktør Michael Piloz.

Bakken Bears har to kampe tilbage i playoffgruppespillet inden semifinalerne starter 22. april.

Bakken Finale Fejring 2 of 50 Small
BILLETSALGET ER ÅBENT
27 aug 2026

BILLETSALGET ER ÅBENT

Billetterne til sæsonens første hjemmekamp er nu sat til salg!  Vi tager imod Horsens IC,...
I DAG ER DET DARKO’S FØDSELSDAG
23 aug 2026

I DAG ER DET DARKO’S FØDSELSDAG

.. hurra hurra hurraaa!!! Vores alle sammens Darko Jukic har i dag fødselsdag, og vi...
VIL DU VÆRE MED TIL AT SKABE DANMARKS BEDSTE INDENDØRS SPORTSOPLEVELSE?
21 aug 2026

VIL DU VÆRE MED TIL AT SKABE DANMARKS BEDSTE INDENDØRS SPORTSOPLEVELSE?

Vi søger en Commercial Operations Manager, som bliver et centralt omdrejningspunkt i Bakken Bears’...
TÆT KAMP I HAMBORG
15 aug 2026

TÆT KAMP I HAMBORG

Efter meget trafik ned ad E45 ankom holdet til Hamborg i eftermiddags, hvor første...
NEWS ARCHIVE