Intens topkamp giver Næstvedsejr efter bamseregn

Et fantastisk topopgør, der bølgede frem og tilbage, resulterede i en 100-96 sejr til Team Fog Næstved, der dermed sætter sig tungt på Basketligaens førsteplads efter ni spillerunder. Jagan Mosely var kampens store oplevelse for udeholdet, og han sluttede kampen med 32 point.
Næstved var bedst ude af starthullerne i en fyldt Sparekassen Danmark Basketball Center. Tilskuerne sad klar til at kaste bamser til glæde for enlige forsørgeres julepakker hos Børnenes Kontor, men kampen indledning forløb ikke som publikum ønskede. Hvor Bears primært angreb tæt på kurven – og havde succes med det – var det Team Fog Næstved, der havde succes fra distancen. Greg Elliott ramte tre treere og Jagan Mosely en enkelt, og udeholdet førte 20-12, inden den for publikum forløsende trepointscoring kom fra Terrence Hargrove Jr. Bakken Bears fik skruet op for intensiteten og to treere af EJ Dambreville og Terrence Hargrove Jr sikrede, at sydsjællænderne blot førte 30-28 efter de første ti minutter.
Anden periode var klart Bakken Bears’ bedste. Der var langt mere intensitet på i forsvaret, og der kom tempo på transitionsspillet. Fra 36-35 rykkede Bears på et 15-1 run afsluttet med trepointscoringer af Skyler Bowlin og Urald King. Selvom Næstved fik gang i angrebsspillet, gik Bakken Bears til pausen med en føring på 60-48.
I tredje periode ændret udeholdet taktik i angrebet. Bakken Bears blev angrebet en mod en og havde ikke et tilfredsstillende modsvar. Jagan Mosely scorede 14 af sit holds 30 point i perioden, men Bakken Bears holdt lige præcis fat i føringen inden sidste periode – stillingen var 81-78 ved pausen.
I fjerde periode kom der endnu mere intensitet og fysik på. Zay Williams indledte perioden med at udligne til 81-81, og perioden var kendetegnet af, at Bakken Bears havde svært ved at ramme. Næstved nåede foran med 91-86 inden Hargrove Jr med to point og Bowlin med en treer fik sikret udligning til 91-91. Desværre var Næstved bedst i afslutningen og ramte to treere (Zay Williams og Greg Elliott), der reelt afgjorde kampen. Selvom Urald King med en trepointscoring fik reduceret til 96-97, kom Bears ikke endegyldigt tilbage. Zay Williams ramte et enkelt straffekast, inden King desværre tabte bolden ud over baglinjen. Næstved kunne derfor lukke kampen fra straffekastlinjen.
Urald King var den mest scorende Bearsspiller med 23 point som blev suppleret med 9 rebounds, efterfulgt af den tidligere Næstvedspiller EJ Dambreville, der scorede 17 point. Terrence Hargrove Jr scorede 15 point og Darko Jukic scorede 14 point, suppleret af 6 rebounds og 7 assists. For Næstved scorede Jagan Mosely 32 point og Greg Elliott 18 point.
Bakken Bears var marginalt bedst i reboundspillet (41-38) og havde marginalt flest turnovers (14-12). Forskellen var, at Næstved havde bedst scoringsprocenter. Især bag trepointslinjen var sjællænderne bedst (Næstved skød 13/28 – 46%, mens Bakken Bears skød 13/42 – 30%). En anden forskel er, at Bakken Bears blot skød seks straffekast (scorede 5), mens Næstved skød 17 (scorede 15).
Nu venter en landsholdspause. Bakken Bears spiller næste gang den 28. november i Svendborg. Herefter venter en pokalkamp (måske mod BC Copenhagen den 1. december) inden der er topopgør i ENBL mod Inter Bratislava, der har vundet holdets fem første kampe – seneste sejr var onsdag aften mod Bamberg Baskets.
Resultat BB TFN
BEARS UDE AF POKALEN
06 dec 2025

BEARS UDE AF POKALEN

Det blev tæt, men Svendborg Rabbits var for stærke og vandt 73-70 i pokalkvartfinalen...
OGUNDIRAN TIL GRÆKENLAND
04 dec 2025

OGUNDIRAN TIL GRÆKENLAND

Jordan Ogundiran havde en forrygende FIBA Europe Cup-kampagne for Bakken Bears, og det har...
FLOT KAMP, SIKKER SEJR!
03 dec 2025

FLOT KAMP, SIKKER SEJR!

Bakken Bears stemplede ind efter landsholdsvinduet med en sikker sejr i Vejen. Bears vandt...
𝐎𝐍𝐒𝐃𝐀𝐆𝐒𝐓𝐔𝐑 𝐓𝐈𝐋 𝐒𝐘𝐃𝐉𝐘𝐋𝐋𝐀𝐍𝐃
03 dec 2025

𝐎𝐍𝐒𝐃𝐀𝐆𝐒𝐓𝐔𝐑 𝐓𝐈𝐋 𝐒𝐘𝐃𝐉𝐘𝐋𝐋𝐀𝐍𝐃

BK Vejen er modstanderen, når Bakken Bears-bussen triller nedad E45 - og lidt indad...
NEWS ARCHIVE