Ubesejret Inter Bratislava venter i ENBL

ENBL er endelig tilbage i Sparekassen Danmark Basketball Canter den 10. december kl. 18.30, og denne gang venter en stærk modstander i form af Inter Bratislava. Holdet fra Slovakiet er godt kørende, da de har vundet alle deres 5 kampe i ENBL og dermed er på førstepladsen i gruppen. De har bl.a. besejret Legia Warsaw og Bamberg Baskets.
Inter Bratislava har haft stor udskiftning i deres trup hen over sommeren, og havde ni tilgange og ni afgange. En af deres nye tilgange ringer måske en klokke, da Inter Bratislava har fået tilgang af Bryant Thomas, som i sidste sæson krydsede klinger med Bakken Bears, da Thomas og hans daværende hold Spartak Pleven besøgte Aarhus.
Den store profil hos Inter Bratislava i denne sæson er Isaiah Cousins. Cousins, der spillede collegebasketball hos University of Oklahoma og som i 2016 blev draftet til NBA af Sacramento Kings, har senest spillet i Bosna Royal i Bosnien-Hercegovina, men har blandt andet også spillet i G League, Frankrig, Slovenien, Israel og Grækenland. Cousins har fået en stærk start på ENBL turneringen, og har efter 5 kampe et gennemsnit på 26 point pr. kamp, 5.6 i rebounds pr. kamp, og 5.2 assists pr. kamp.
Denne sæson er det første gang, at Inter Bratislava deltager i ENBL turneringen, men det er en klub, der har stor erfaring med europæiske turneringer, første gang i 1979. Hovedstadsklubben har senest deltaget i FIBA Europa Cup i 2015/16 og 2019/20.
Kampen kan ses på Sport Live tirsdag d. 10. december kl. 18.30
241210 BB IB 7 dage foer
NU STARTER BASKETSÆSONEN MEGET SNART IGEN!
09 sep 2026

NU STARTER BASKETSÆSONEN MEGET SNART IGEN!

I næste uge går turen til Bulgarien, hvor Bakken Bears skal spille Basketball Champions...
VI SØGER TJENERE TIL BAKKEN BEARS
09 sep 2026

VI SØGER TJENERE TIL BAKKEN BEARS

Vi søger servicemindede og energiske tjenere, der har lyst til at være med til...
BLIV BEARS MEMBER I DAG
06 sep 2026

BLIV BEARS MEMBER I DAG

- indløs din første eksklusive fordel allerede på tirsdag! På tirsdag afholder vi første eksklusive...
BEARS SPILLER GOD KAMP MOD VECHTA
05 sep 2026

BEARS SPILLER GOD KAMP MOD VECHTA

Bakken Bears spillede sin sidste træningskamp, da holdet lørdag spillede i tyske Vechta. Hjemmeholdet...
NEWS ARCHIVE