Ærgerligt nederlag i flot kulisse

Bakken Bears havde alle kort på hånden, men det blev et ærgerligt og på mange måder unødvendigt nederlag i hjemmekampen mod Inter Bratislava, der, med den sjette sejr ud af lige så mange mulige, kvalificerede sig til turneringens kvartfinaler. Bakken Bears, der stadig har mulighed for at sikre sig kvalifikation til slutspillet, var ellers bakket op af et oplagt publikum i en propfyldt Sparekassen Danmark Basketball Center.

Bakken Bears var i kontrol i hele første halvleg, hvor holdet undervejs kom på med 12 point. Bears førte 27-19 efter første periode og 45-35 ved pausen. I anden halvleg dalede tempoet markant og Isaiah Cousins viste, hvorfor han er en af ENBL-turneringens bedste spillere. Bakken Bears holdt føringen tredje periode ud, og stillingen efter 30 minutter var 68-61, men i fjerde periode missede hjemmeholdet samtlige holdets 13 trepointsforsøg, og så er det svært at vinde. Inter Bratislava kunne trække fra og vinde kampen 87-81 efter en sejr på 26-13 i kampens sidste fjerdedel.

Isaiah Cousins var mest scorende med 30 point, som han supplerede med 10 rebounds og 6 assists. Store Milan Szabo spillede en god kamp og scorede 19 point og tog 7 rebounds, mens RJ Gunn scorede 17 point og tog 11 rebounds. For Bakken Bears var Darko Jukic mest scorende med 16 point, ligesom Skyler Bowlin, der også stod for 5 assists.

Bakken Bears vandt reboundkampen knebent (43-42), men det var især på scoringsprocenterne, Inter Bratislava var bedst. Begge hold under gennemsnit bag trepointslinjen (Bears 26% og Inter 23%), selvom Bakken Bears især i første halvleg var velskydende. Fra topointsområdet var slovakkerne bedst (60% mod 46%).

Bakken Bears næste opgave i ENBL-turneringen er udekampen mod Bamberg Baskets den 18. december, men allerede inden da er der pokalkamp på programmet, når Horsens IC gæster Aarhus på lørdag den 14. december.

241210 BB IB resultat
DOBBELTLICENSREGLEN FJERNES
16 jun 2026

DOBBELTLICENSREGLEN FJERNES

Fra og med sæson 2026/27 bliver dobbeltlicensreglen fjernet fra Basketligaen. Det betyder, at der...
SCHWARTZ STOPPER I BEARS
14 jun 2026

SCHWARTZ STOPPER I BEARS

Efter to år stopper Simon Schwartz i Bears! Simon kom til Bakken Bears i sommeren...
BEARS SUMMER CAMP
13 jun 2026

BEARS SUMMER CAMP

- 𝐧𝐮 𝐦𝐞𝐝 𝐁𝐞𝐚𝐫𝐬 𝐬𝐩𝐢𝐥𝐥𝐞𝐫𝐧𝐞 𝐬𝐨𝐦 𝐭𝐫æ𝐧𝐞𝐫𝐞 Det er ikke ofte, at man kan få...
FINALS MVP STOPPER I BEARS
12 jun 2026

FINALS MVP STOPPER I BEARS

Når den nye sæson skydes i gang, er det desværre uden Tymu Chenery på...
NEWS ARCHIVE