Flot kamp, men nederlag i Bamberg

Bakken Bears spillede muligvis sæsonens bedste kamp, men alligevel blev det til et nederlag på udebane mod det tyske klassemandskab, Bamberg Baskets. Bears tabte 81-87, og skal nu formentlig vinde begge holdets to sidste kampe for at sikre videre avancement i ENBL-turneringen.

Bamberg Baskets kom fra tre sejre på stribe – 13 overskydende point i den tyske pokalturnering mod Euroleagueholdet  Alba Basket, 14 pointssejr på udebane mod Legia Warszawa, og slutteligt en sejr på 19 point over Bonn, der skal spille slutspil i den Basketball Champions League-turnering, som holdet vandt i 2022/23 – og var flot bakket op af flere end 3.000 tilskuere i Brose Arena. Bakken Bears’ seneste kamp var pokalsemifinalesejren i overtime over Horsens IC, så det var to hold med selvtillid, der mødtes.

Det var en kamp, der startede i et højt tempo. Hjemmeholdet kom foran 12-5, men bl.a. takket være en velskydende Terrence Hargrove Jr., der ramte tre trepointscoringer i første periode, kom Bears tilbage og fik udlignet til 12-12. Bonn holdt sig i spidsen indtil 23-21, men udeholdet scorede periodens sidste fire point.

Bears fortsatte med at spille hurtigt angrebsspil og var i front 36-30, da hjemmeholdet tog en timeout. Det blev udnyttet til at score to hurtige trepointscoringer. Det rystede ikke Bears, der holdt sig i front indtil 44-42, hvor Bamberg sluttede perioden med et 8-2 run og de havde dermed en 50-46 føring ved pausen.

Tyskerne skruede op for fysikken i starten af tredje periode, og Bakken Bears kvitterede med en stribe turnovers. Bamberg kom foran 60-48, men bjørnene gav aldrig op. Det holdt dog hårdt at komme tilbage, og det tidligere Euroleague-hold udbyggede deres periodeføring på 69-55 ved at score fjerde quarters første to point til deres største føring (71-55).

På imponerende vis fik Bakken Bears skruet yderligere op for fysikken i forsvaret, og holdet fik reduceret til 77-81 og senere 80-83, men den allersidste skarphed manglede, så Bamberg kunne lukke kampen fra straffekastlinien.

Bakken Bears tog flest rebounds (41-36) og havde også flest assists (23-22), men antallet af turnovers (17 til Bears, 14 til Bamberg) og først og fremmest scoringsprocenterne afgjort kampen. Bamberg Baskets scorede 40% af holdets trepointforsøg (13/32), mens Bears måtte nøjes med 31% (9/29).

Urald King (24 point, 7 rebounds) var kampens topscorer. For Bears supplerede Terrence Hargrove Jr. (18 point, 7 rebounds) og Jacob Polakovich (16 point, 8 rebounds), mens Davis Watson Boye og Ronaldo Segu scorede 19 point for hjemmeholdet.

Selvom tætte nederlag altid er ærgerlige, er der meget at tage med til de videre kampe. Næste opgave er lørdagens Basketligaopgør mod BK Amager (tipoff kl. 14.00). Bakken Bears er tvunget til sejr, hvis holdet skal hænge på i topstriden.

I ENBL-turneringen er næste kamp 8. januar på udebane mod norske Fyllingen, mens gruppespillets sidste kamp spilles den 4. februar i Sparekassen Danmark Basketball Center, når tjekkiske Brno gæster Aarhus.

Resultat V1
17 jun 2026

WILLIAM BLOCH SIGER FARVEL TIL BAKKEN BEARS

Når sæson 2026/27 skydes igang bliver det uden William Bloch på holdkortet. William bliver...
DOBBELTLICENSREGLEN FJERNES
16 jun 2026

DOBBELTLICENSREGLEN FJERNES

Fra og med sæson 2026/27 bliver dobbeltlicensreglen fjernet fra Basketligaen. Det betyder, at der...
SCHWARTZ STOPPER I BEARS
14 jun 2026

SCHWARTZ STOPPER I BEARS

Efter to år stopper Simon Schwartz i Bears! Simon kom til Bakken Bears i sommeren...
BEARS SUMMER CAMP
13 jun 2026

BEARS SUMMER CAMP

- 𝐧𝐮 𝐦𝐞𝐝 𝐁𝐞𝐚𝐫𝐬 𝐬𝐩𝐢𝐥𝐥𝐞𝐫𝐧𝐞 𝐬𝐨𝐦 𝐭𝐫æ𝐧𝐞𝐫𝐞 Det er ikke ofte, at man kan få...
NEWS ARCHIVE