Elendigt andet quarter taber kampen

I et særdeles velbesøgt Forum Horsens vandt Bakken Bears tre ud af fire quarters, men et elendigt andet quarter, som Horsens IC vandt 36-18, kostede sejren for Bakken Bears. Horsens IC vandt 95-91, og Bears efterlades på ligaens fjerdeplads inden mandagens hjemmekamp mod BC Copenhagen.

Bears kom ellers bedst fra start, og Horsens IC blev tvunget til at tage en timeout ved Bears-føring på 17-8 midtvejs i første periode. Det var en god ide, for hjemmeholdet scorede de efterfølgende otte point. Bakken Bears holdt fast i føringen og var ved slutningen af første periode foran 24-19.

Trods en indledende trepointscoring af hjemmeholdets Marius Kirkholt, var Bears bedst ude af startblokken og nåede foran 30-22 inden korthuset ramlede. Horsens IC kom første gang foran ved 33-32. HIC udbyggede føringen til 43-35, og selvom Bears via to straffekast af Urald King og en treer af Darko Jukic skar HIC-føringen til 45-40, var hjemmeholdet effektive og sikrede sig en halvlegsføring på 55-42 efter et 33-12 run.

Bakken Bears var tempomæssigt og intensitetsmæssigt forvandlede til tredje periode. Bears viste sig igen som bjørne og åbnede med periodens seks første point inden en HIC-timeout fik stoppet blødningen. Bears fik reduceret til 57-60, men HIC sluttede bedst af og førte 72-64 inden de sidste ti minutter.

Darko Jukic lyste angrebsmæssigt op i fjerde periodes indledning, hvor han scorede seks point på layups inden Sylvester Berg med sine første to point fik udlignet til 74-74. Bears fik igen udlignet til 79-79, men nåede aldrig foran i kampens anden halvleg, og et par dumme turnovers kombineret med Matt Balancs evner fra straffekastlinjen (han har ramt 49 ud af 50 straffekast i sæsonen) sikrede hjemmeholdet sejren til flertallet af publikums udelte tilfredshed.

For Bears blev Urald King topscorer med 21 point, mens Jacob Polakovich og Darko Jukic blev noteret for henholdsvis 19 og 18 point. Marek Nelson scorede 20 point for hjemmeholdet.

Det er statistisk bemærkelsesværdigt, at HIC vandt på trods af holdets blot 19 rebounds. Bakken Bears blev noteret for 36. Til gengæld havde Bears hele 23 turnovers imod blot 12 til hjemmeholdet.

For Bakken Bears venter der to hjemmekampe inden for den næste uge. Mandag den 30. december kl. 18.30 er BC Copenhagen gæster i Aarhus, mens det fredag den 3. januar er Randers Cimbria, der kommer til Sparekassen Danmark Basketball Center til en forsmag på årets pokalfinale.

 

 

Resultat V1 2
𝐔𝐝𝐞𝐤𝐚𝐦𝐩 𝐢 𝐝𝐞𝐭 ø𝐬𝐭𝐣𝐲𝐬𝐤𝐞
10 mar 2026

𝐔𝐝𝐞𝐤𝐚𝐦𝐩 𝐢 𝐝𝐞𝐭 ø𝐬𝐭𝐣𝐲𝐬𝐤𝐞

På torsdag tager vi turen til Randers, hvor vi spiller mod Randers Cimbria. Det...
NEDERLAG I SLUTSPILSÅBNER
09 mar 2026

NEDERLAG I SLUTSPILSÅBNER

Bakken Bears blev noteret for sæsonens tredje Basketliganederlag i åbningskampen i mesterskabsslutspillet. Svendborg Rabbits...
SHAQ IS BACK
09 mar 2026

SHAQ IS BACK

Vi glæder os lidt ekstra til kampstart om en halv time, da det er...
BEARS GI’R TO DAGE PÅ NORTHSIDE – DU GIVER ÉN TIL BEARS
07 mar 2026

BEARS GI’R TO DAGE PÅ NORTHSIDE – DU GIVER ÉN TIL BEARS

Til sommer rammer NorthSide igen Aarhus med et stærkt program – blandt andet med...
NEWS ARCHIVE