Norske Fyllingen venter på udebane

Onsdag den 8. januar spiller Bakken Bears mod Fyllingen Lions i Haukelandshallen i Bergen.

Denne sæson markerer første gang, de forsvarende norske mestre, Fyllingen Lions, deltager i ENBL-turneringen. Klubben har i år skiftet navn som led i deres ambitioner om større professionalisering og vækst. I øjeblikket ligger Fyllingen nederst i gruppe B i ENBL, efter at de norske mestre har lidt fem nederlag i lige så mange kampe. Selvom Fyllingen har tabt alle kampe, har flere været tætte, fx tabte de med blot to point mod Inter Bratislava.

Den norske klubs topscorer hedder Deshawn Davis, og han har leveret imponerende 26,0 point i snit pr. kamp i ENBL. I den norske liga, BLNO, som Fyllingen Lions lige nu fører foran Kongsberg Miners, har Davis scoret 26,1 point pr. kamp, mens den erfarne norske guard Bouna N’Diaye , der har spillet i USA, Spanien, Frankrig, Storbritannien, Island og Spanien, snitter 26,3 point pr. kamp. Op til kampen mod Bakken Bears har Fyllingen forstærket sig med den norske landsholdsspiller Karamo Jawara, der er i de seneste fem sæsoner har spillet i den næstbedste spanske række.

Den norske klub har en enkelt spiller, der kender Bakken Bears særdeles godt: Nikolas Skouen har tidligere spillet for Bears Academy, hvor han havde den nuværende Bears-assistant coach, Thomas Hemmingsen, som head coach.

Bakken Bears har vundet tre af seks kampe i ENBL-turneringen, og efter opgøret i Bergen mangler blot hjemmekampen mod tjekkiske Brno Basket. Den kamp spilles 4. februar.

Bakken Bears skal fortsætte de gode takter fra fredagens sejr mod Randers Cimbria. Det var en hård kamp, og flere Bearsspillere fik knubs, men mon ikke flertallet af bjørnene er klar til endnu en hård kamp onsdag, hvor der er tipoff kl. 19.00. Kampen kan ses på Stiften.dk eller forskudt på Sport Live fra kl. 22.30.

Kampopslag v2
PROGRAM FOR STREET FESTIVAL
19 maj 2026

PROGRAM FOR STREET FESTIVAL

På torsdag spilles den tredje finalekamp mod Team FOG Næstved. I den forbindelse afholder...
TÆT FINALESERIE FORTSÆTTER I AARHUS
19 maj 2026

TÆT FINALESERIE FORTSÆTTER I AARHUS

Nu gælder det endnu en finalekamp, når Team FOG Næstved igen tager turen til...
18 maj 2026

BEARS VINDER – 1-1 INDEN FINALE 3 TORSDAG

Bakken Bears fik revancheret overtidsnederlaget i den første finale med en sejr i Arena...
WATCH PARTY PÅ PV 🔥
16 maj 2026

WATCH PARTY PÅ PV 🔥

Bakken Bears afholder Watch Party på PV, når vi på mandag spiller 2. finale...
NEWS ARCHIVE