ÅRETS FØRSTE POKAL UDDELES I WEEKENDEN!

Pokalfinalen venter, og blot to hold har muligheden for at vinde den første af de to titler, de bedste hold i dansk basketballs spiller om: Bakken Bears står over for Randers Cimbria i Forum Horsens! 

Bakken Bears er officielt udeholdet og spiller derfor i sort. Bak dit hold op, match spillerne og mød frem i en sort Bearstrøje. 

Bakken Bears har vundet begge sæsonens indbyrdes kampe mod Randers Cimbria. Det seneste opgør blev spillet på årets tredje dag, og det resulterede i en vigtig sejr for Bears på 96-85. Urald King leverede en imponerende præstation med 33 point og 9 rebounds, mens Terrence Hargrove Jr. fulgte trop som næstmest scorende med 18 point, og Darko Jukic sikrede sig en double-double med 13 point og 10 assists . 

Randers Cimbria har et stærkt og bredt hold. Det anføres af holdets topscorer, Avery Anderson III, der i denne sæson scorer 20,7 point pr. kamp – foruden 4,9 rebounds, 5,2 assists og 2,8 steals. Han er en del af en usædvanlig stærk kvartet, der også indbefatter Marquis Addison (15,8 point, 4,1 rebounds, 5,8 assists og 2,5 steals), Laolu Oke (15,2 point og 10,6 rebounds) samt Bakary Camara (12,5 point, 5,3 rebounds, 3,5 assists og 2,3 steals). De fire spillere står for 2/3 af deres hold point og rebounds. 

Bakken Bears var igennem en hård periode med en del nederlag i november og december, men er kommet godt fra start i 2025. Bears har vundet holdets seneste seks kampe og ser frem til 2½ vanvittigt spændende uger med afslutning af Basketligaens grundspil med kampe mod BMS-Herlev, Team Fog Næstved og Svendborg Rabbits, afgørelsen af ENBL-grundspillet med en hjemmekamp mod Brno Basket fra Tjekkiet, foruden naturligvis pokalfinalen. Bears har været ramt af en del skader, og det er fortsat usikkert om alle mand bliver klar til søndagens pokalfinale. 

 

Vidste du, at… 

  • Det er rekord, når Bakken Bears spiller sin 23. pokalfinale 
  • Det er anden gang, at Bakken Bears og Randers Cimbria mødes i pokalfinalen. Første gang var i 2022/23, hvor Bears vandt med cifrene 82-61. 
  • Randers Cimbria slog sidste sæsons pokalvindere ud af turneringen, da det i semifinalen på Sjælland blev til en sejr på 82-68 over Team FOG Næstved. 
  • I alt er fire pokalfinaler blevet afgjort efter tillægstid. I de senere år drejer det sig om finalerne i 2020/21 og 2021/22, hvor Bakken Bears efter overtime slog Horsens IC 82-80 (2021) og Svendborg Rabbits slog Bakken Bears 87-85 (2022). 

 

Pokalfinalen finder sted søndag d. 26. januar kl. 16.00 i Forum Horsens. Kom og støt holdet i kampen om pokalen!  

🎟 Køb dine billetter til kampen her: https://www.ticketmaster.dk/event/andelskassen-herrepokalfinale-basketball-2024-25-billetter/1935466805 

Kampoptakt 19 1
BEARS VIDERE I POKALTURNERINGEN
23 nov 2025

BEARS VIDERE I POKALTURNERINGEN

Bakken Bears vandt søndag over vinderen af divisionspokalen i østdanmark, Hvidovre, og slog sig...
𝐁𝐔𝐒𝐒𝐄𝐍 𝐄𝐑 𝐓𝐑𝐈𝐋𝐋𝐄𝐓 𝐓𝐈𝐋 𝐇𝐕𝐈𝐃𝐎𝐕𝐑𝐄
23 nov 2025

𝐁𝐔𝐒𝐒𝐄𝐍 𝐄𝐑 𝐓𝐑𝐈𝐋𝐋𝐄𝐓 𝐓𝐈𝐋 𝐇𝐕𝐈𝐃𝐎𝐕𝐑𝐄

På denne skønne søndag er der også udsigt til basketball. Bakken Bears er taget...
BAMSEREGN TIL FORDEL FOR BØRNENES KONTOR
22 nov 2025

BAMSEREGN TIL FORDEL FOR BØRNENES KONTOR

I går til kampen mod Horsens IC blev der udløst bamseregn over Sparekassen Danmark...
BEARS-SEJR I BAMSEREGN
21 nov 2025

BEARS-SEJR I BAMSEREGN

23 sekunder inde i topopgør mellem Bakken Bears og Horsens IC ramte Tymu Chenery...
NEWS ARCHIVE