RANDERS CIMBRIA VINDER FØRSTE TITEL

Det blev som forventet helt tæt, da Bakken Bears og Randers Cimbria tørnede sammen i pokalfinalen 2025. Randrusianerne vandt deres første titel efter en sejr på 76-75 i en kamp, hvor Cimbria var foran med 10 point i anden periode og Bears tilsvarende foran i tredje periode.

Urald King startede med at score kampens første fire point, men Randers Cimbria indledte deres offensiv med at ramme to trepointscoringer. Det var Urald King, der var forrest i Bearsangrebet, og han scorede 11 af sit holds 19 point i de første ti minutter. Cimbria var en anelse skarpere, og førte derfor med to point ved den første periodepause.

I anden periodes indledning kunne Bakken Bears slet ikke få angrebet til at fungere. Randrusianerne åbnede perioden med at gå 8-1, inden Darko Jukic fik ramt et par layups. Cimbria var ovenpå og foran 32-22 og senere 37-27. I periodens sidste minutter fik Bakken Bears pludselig fat om kampen forsvarsmæssigt, og Sylvester Berg fik på et par straffekast reduceret til 38-41 og igen til pausestillingen 42-43 efter en teknisk fejl.

Tredje periodes første fire minutter blev de bedste Bakken Bears spillede i kampen. Bjørnene gik 12-3 og virkede virkelig oven på, men herefter stagnerede angrebsspillet igen. Randers havde omvendt også svært ved at komme til scoringer, så Bakken Bears førte 60-54 efter tre perioder.

En velspillende Bakary Camara åbnede fjerde periode med en trepointscoring, men Bakken Bears havde stadig forsvarsmæssig kontrol. Sylvester Berg scorede fem point til en føring på 65-59, men en scoringspause på tre og et halvt minut blev katastrofal. Cimbria bragte sig, bl.a. efter fem point af Camara, foran 68-65. Urald King fik udlignet til 68-68 og igen til 70-70, hvorefter EJ Dambreville tippede et presset skud i kurven til 72-72. Bakken Bears kom endda foran 75-74, men et misset layup og en tilsvarende vellykket action af Avery Anderson tippede føringen over på Randers’ side. Bears’ sidste forsøg blev misset, og Randers Cimbria kunne lade konfettien flyve.

Urald King blev topscorer for Bakken Bears, og han havde en imponerende statline (22 point, 13 rebounds og 6 assists). Darko Jukic scorede 16 point og havde 5 assists, mens Terrence Hargrove Jr. scorede 15 point. Sylvester Berg scorede 8 point, tog 10 rebounds og stod bag 7 assists.

For Randers Cimbria scorede Avery Anderson 19 point, mens Bakary Camara, der blev kampens pokalfighter, og stod for 16 point.

Næste opgaven for Bakken Bears er lørdagens Basketligakamp mod BMS Herlev, mens det tirsdag den 4. februar gælder den sidste og formentlig afgørende puljekamp i ENBL-turneringen mod tjekkiske Brno. Begge kampe spilles på hjemmebane i Sparekassen Danmark Basketball Center.

TJ ER FORTID I BEARS
01 jul 2025

TJ ER FORTID I BEARS

Når den nye sæson skydes i gang til august, bliver det uden Terrence Hargrove...
KING TAGER TIL TYSKLAND
30 jun 2025

KING TAGER TIL TYSKLAND

Vi skal sige farvel til Urald King, som tager et smut sydpå til Tyskland....
ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS
27 jun 2025

ALSIDIG GUARD KLAR FOR BEARS

Tymu Chenery, er ny Bakken Bears-spiller. Den 198 cm høje amerikanske guard har netop...
SHAQ TIL BEARS
22 jun 2025

SHAQ TIL BEARS

Bakken Bears har indgået sommerens første aftale med en ny spiller, nemlig den hollandske...
NEWS ARCHIVE