POLAKOVICH UDE PÅ UBESTEMT TID

At en ulykke sjældent kommer alene, blev bevist torsdag aften, da Bakken Bears tabte 84-86 mod Horsens IC efter en kamp, hvor HIC kun sjældent var foran, men det er som bekendt udtrykket på scoringstavlen efter buzzeren, der tæller.

Bakken Bears’ center Jacob Polakovich sluttede en ellers rigtig flot kamp, hvor han scorede 20 point på 12 skud og tog 9 rebounds, på bænken, efter han slog hånden i et sammenstød med en HIC-spiller. Efter en natlig tur på Aarhus Universitetshospital i Skejby var meldingen klar: Polakovich har brækket en knogle i hånden, der røg en tur i gips.

Flere kontrolscanninger i de kommende uger vil vise, hvor lang tid Polakovich er ude, men de kommende opgaver skal klares uden den amerikanske center.

Polakovich’ skade lægger sig oven i bunken af alvorlige skader, som Bearstruppen har været ramt af i denne sæson. Det er blot tre uger siden Skyler Bowlin smed gipsen efter en brækket finger holdt ham ude i otte uger, mens Marcus Vinther er ude for resten af sæsonen.

Næste opgave for Bakken Bears er returkampen i ENBL-turneringens kvartfinale. Bakken Bears vandt med tre overskydende point i Aarhus, men skal tirsdag spille returkamp i Nordengland. Den kamp har tip off kl. 20.30 dansk tid og kan følges på Sport live.

SpillerupdateJP
17 jun 2026

WILLIAM BLOCH SIGER FARVEL TIL BAKKEN BEARS

Når sæson 2026/27 skydes igang bliver det uden William Bloch på holdkortet. William bliver...
DOBBELTLICENSREGLEN FJERNES
16 jun 2026

DOBBELTLICENSREGLEN FJERNES

Fra og med sæson 2026/27 bliver dobbeltlicensreglen fjernet fra Basketligaen. Det betyder, at der...
SCHWARTZ STOPPER I BEARS
14 jun 2026

SCHWARTZ STOPPER I BEARS

Efter to år stopper Simon Schwartz i Bears! Simon kom til Bakken Bears i sommeren...
BEARS SUMMER CAMP
13 jun 2026

BEARS SUMMER CAMP

- 𝐧𝐮 𝐦𝐞𝐝 𝐁𝐞𝐚𝐫𝐬 𝐬𝐩𝐢𝐥𝐥𝐞𝐫𝐧𝐞 𝐬𝐨𝐦 𝐭𝐫æ𝐧𝐞𝐫𝐞 Det er ikke ofte, at man kan få...
NEWS ARCHIVE