IGEN SIKKER SEJR

Bakken Bears fik sin anden sejr på fire dage over BC Copenhagen, da det mandag aften blev 92-69 i Sparekassen Danmark Basketball Center. Dermed holder Bakken Bears fast i Basketligaens fjerdeplads inden torsdagens spændende hjemmekamp mod Horsens IC.

Bjørnenes kamp mod BC Copenhagen blev reelt afgjort i første halvleg, som Bears vandt 56-37. Første halvleg var ellers lige, inden bjørnene trak fra og vandt første periode 26-20. Anden periode vil tilskuerne huske som Andreas Holsts periode. Den unge forward scorede 11 point i perioden, og han var den store oplevelse med både dunk og trepointscoringer. Føringen ved pausen var på 56-37.

Tempoet faldt efter pausen, men uden BC Copenhagen fik sat et run sammen. Tredje periode blev vundet med tre point og fjerde periode med et enkelt point i en halvleg, hvor højdepunkterne var gode præstationer af flere unge spillere, bl.a. Filip Ates, Tyson Tucker og Simon Schwartz.

For Bakken Bears var Urald King mest scorende (13 point, 9 rebounds) foran Terrence Hargrove Jr (12 point, 6 rebounds), Andreas Holst (11 point), Sylvester Berg (10 point, 5 rebounds) og Tyson Tucker (10 point). For BC Copenhagen scorede David Nørby Knudsen og Andy Ramirez hhv. 16 og 15 point.

Med sejren og de øvrige resultater i runden, bl.a. Horsens ICs snævre sejr over Randers Cimbria, kan Bakken Bears tage et kæmpe skridt mod slutspillet på torsdag, hvor Bears med en sejr dels kan fastholde eller udbygge hullet til Randers Cimbria, der ligger på femtepladsen med en sejr færre end Bakken Bears, ligesom Bears med en sejr kan indhente Horsens IC i tabellen. Horsens IC vil dog være bedst placeret i tilfælde af pointlighed, da de har vundet de hidtidige tre Basketligaopgør mod Bakken Bears. Randers Cimbria spiller også torsdag aften mod Team Fog Næstved, der mandag fik en snitter ude mod ligaens førerhold Svendborg Rabbits.

Midtvejs og med blot fem kampe tilbage af slutspillet er der en masse spænding, og det eneste der er afgjort er, at BC Copenhagen slutter på sjettepladsen.

Foto: Per Bille

Resultat V1 5
POSTKORT FRA BULGARIEN
15 sep 2026

POSTKORT FRA BULGARIEN

𝑇𝑖𝑙: 𝐴𝑙𝑙𝑒 𝐵𝑎𝑘𝑘𝑒𝑛 𝐵𝑒𝑎𝑟𝑠 𝑓𝑎𝑛𝑠   Kære Bakken Bears fans,   Vi ankom til Bulgarien i går. Tiden...
SÆSONÅBNER MOD HOLLANDSK MESTER
15 sep 2026

SÆSONÅBNER MOD HOLLANDSK MESTER

Bakken Bears indleder BCL kvalifikationsturneringen mod Landstede Hammers. Den kamp spilles onsdag den 16....
VEJEN TIL BCL
14 sep 2026

VEJEN TIL BCL

Bakken Bears indleder 2026/27-sæsonen med kvalifikationsturneringen til Basketball Champions League, og her er første...
MADS ZIEGLER TIL BEARS
10 sep 2026

MADS ZIEGLER TIL BEARS

19 år og allerede 44 kampe i Basketligaen er status for Mads Ziegler. De...
NEWS ARCHIVE