2-0 EFTER OVERBEVISENDE SEJR
Oprettet 19/05 2025I et stopfyldt Sparekassen Danmark Basketball Center spillede Bakken Bears en af sæsonens bedste kampe og sendte Svendborg Rabbits hjem til Sydfyn med et nederlag på 86-110. Dermed fører Bears DM-finaleserien 2-0 og kan tage det danske mesterskab med til Aarhus med en sejr på torsdag i Svendborg.
Bakken Bears kom blæsende ud af starthullerne og var midtvejs i første periode foran 14-5. Bl.a. takket være en fremragende indsats af Skyler Bowlin, nåede Bakken Bears to minutter senere foran 23-8. En Rabbits-timeout fik stoppede blødningen, og udeholdet fik reduceret til 23-30, som var stillingen efter første periode.
I andet quarter fortsatte Bakken Bears den intense stil. Udeholdets Isiah Small gav Bakken Bears store problemer, mens Bakken Bears havde flere våben. Anden periode blev den mest lige, men alligevel med en overvægt til Bears, der førte 59-48 ved pausen. Tredje periode var Bakken Bears’ bedste. Perioden blev vundet 29-10, og dermed var kampen afgjort efter 30 minutter, hvor Bears var foran 88-58. I fjerde periode blev der mestendels udvekslet scoringer, og midtvejs i perioden blev holdenes profiler pillet ud og gemt til den tredje finalekamp.
Det var en intens kamp med 49 fejl og 66 straffekast! De to hold tog lige mange rebounds (36-36), mens Rabbits havde flest turnovers (21-14). De mange turnovers til udeholdet blev forceret af mange erobrede bolde (15-7) til Bakken Bears.
Urald King (22 point, 7 rebounds, 9/11 field goals) var Bakken Bears mest scorende, efterfulgt af Skyler Bowlin (20 point, 5 assists) og Jacob Polakovich (17 point, 5 rebounds). Isiah Small (21 point, 8 rebounds) var mest scorende for udeholdet.
Foto: Per Bille