BEARS MOD BASKETBALL CHAMPIONS LEAGUE?

Vejen mod hovedturneringen i Basketball Champions League går over tre kampe på fire dage. Tre sejre er nødvendige for at nå det forjættede land i en kvalifikationsturnering, der for Bakken Bears’ vedkommende indledes mandag den 22. september.
 
24 hold mødes i Samokov i Bulgarien, der lægger halgulv til kvalifikationsturneringerne til Basketball Champions League. Bakken Bears er i ”Champions Path”, hvor otte nationale mestre mødes om en plads i gruppespillet. Klubberne mødes i kvartfinaler, semifinaler og en finale i et format, hvor et nederlag betyder elimination og sejre betyder næste runde. Man skal således vinde alle tre kampe for at nå hovedturneringen.
 
Bakken Bears rejser til Samokov lørdag den 20. september. Samokov, der ligger i det sydvestlige Bulgarien, 55 km fra hovedstaden Sofia, har 25.000 indbyggere. Samokov ligger i dalen af samme navn som byen mellem bjergene Rila, Vitosha og Sredna Gora.
 
Bakken Bears indleder turneringen med et møde med Georgiens mestre, BC Kutaisi 2010. Vinderen af den kamp møder vinderen af kvartfinalen mellem Heroes Den Bosch (Holland) og Trepca (Kosovo). I den anden turneringshalvdel spiller Patrioti Levice (Slovakiet) og Petrolina AEK Larnaca (Cypern) i den ene kvartfinale, og Kalev/Cramo (Estland) og hjemmeklubben Rilski Sportist (Bulgarien) spiller den anden.
 
To af de otte klubber har tidligere spillet i Basketball Champions Leagues hovedturnering: Kalev/Cramo var med i 2021/22, mens Bakken Bears har deltaget tre gange (2016/17, 2020/21 og 2022/23).
 
Bakken Bears’ kvartfinale spilles mandag kl. 17.45 (dansk tid), en evt. semifinale spilles tirsdag kl. 20.00, mens finalen spilles torsdag kl. 19.00. Alle kampe kan ses på Basketball Champions Leagues YouTube-kanal.
 
Foto: Per Bille
BEARS MOD BASKETBALL CHAMPIONS LEAGUE?
20 sep 2025

BEARS MOD BASKETBALL CHAMPIONS LEAGUE?

Vejen mod hovedturneringen i Basketball Champions League går over tre kampe på fire dage....
TRUP UPDATE 2025/26
23 jul 2025

TRUP UPDATE 2025/26

Hermed sommerens status på hvilke spillere, trænere og staff-ansatte der er tilknyttet Bakken Bears’...
DUKE DEEN TIL BEARS
19 jul 2025

DUKE DEEN TIL BEARS

Bakken Bears har indgået aftale med Duke Deen for sæsonen 2025/26, og dermed lukkes...
FRA WARRIORS TIL BEARS
16 jul 2025

FRA WARRIORS TIL BEARS

Det er sjældent, danske basketballklubber kan melde ud om tilgang fra et af de...
NEWS ARCHIVE