JUBILÆUMSSEJR TIL BERG
Oprettet 7/02 2026Bakken Bears-anfører spillede sin Bears-kamp nummer 300 i lørdagens hjemmekamp mod BK Vejen, og Berg og holdkammeraterne fik en sikker sejr på 108-69.
Bakken Bears var efter en god, fokuseret første periode i kontrol i hele kampen. Bears vandt perioden 26-10 og efter en lidt blød anden periode, trykkede hjemmeholdet igen efter pausen.
Oscar Jørgensen scorede 19 point for Bears, mens jubilar Sylvester Berg scorede 16 point, tog 6 rebounds og havde 8 assists. For Vejen scorede Elias Weibert 21 point, mens debutanten, den tidligere NBA-spiller, Tony Wroten scorede 14 point.
Bakken Bears spiller igen på fredag, når holdet indleder en serie på tre udekampe på seks dage. Modstanderen i fredagens kamp er BC Copenhagen.
📷 Per Bille
