FREMRAGENDE HALVLEG GRUNDLÆGGER SEJR

Bakken Bears spillede en af sæsonens bedste halvlege, da holdet mandag aften tog imod Randers Cimbria med det mål at revanchere den noget blodfattige udgave, fansene havde set i torsdagens kamp i Horsens. Bears førte 61-39 ved pausen, og selvom et comeback lurede, blev det aldrig rigtig tæt.

Bakken Bears var aggressive, dækkede godt op og havde blot en enkelt turnover i første halvleg. Samtidig ramte Cimbria blot et enkelt trepointskud på 13 forsøg, og det betød en ganske solid føring ved pausen. Bears startede fint ud i tredje periode, men der kom flere turnovers efter pausen. Til gengæld missede Bears blot et enkelt 2-pointskud i hele anden halvleg (12/13). Dyson Koehler fik med en treer reduceret til 80-92 med godt tre minutter igen, men en godt orkestreret Bears-timeout og scoringer af Darko Jukic og et trepointspil af en velspillende Sam Sherry fik definitivt lukket kampen.

Sherry var mest scorende for Bakken Bears med 18 point, som blev suppleret med 9 rebounds, mens Duke Deen scorede 17 point og havde 9 assists. Sylvester Berg scorede 13 point og tog 7 rebounds og Ian Dubose scorede 12 point og tog 6 rebounds. For Cimbria noterede Isaiah Richards sig for en solid double-double med 22 point og 14 rebounds, men Xander Rice blev topscorer med 23 point.

Med sejren holder Bears fat i mesterskabsspillets førsteplads med 24 sejre i 28 kampe – a point med Næstved. Svendborg på tredjepladsen har 20 sejre.
Næste opgave – den fjerdesidste i mesterskabsspillet – for Bears er mandag den 6. april kl. 14:00 mod BC Copenhagen.

 

📷 Lethslens

Randers fulltime
TALENT BLIVER FULDTIDSBJØRN
17 jul 2026

TALENT BLIVER FULDTIDSBJØRN

Anton Katholm har skrevet under med Bakken Bears for endnu en sæson. Sidste sæson havde...
TALENTFULD GUARD BLIVER FAST BJØRN
14 jul 2026

TALENTFULD GUARD BLIVER FAST BJØRN

Bakken Bears har skrevet kontrakt med den unge talentfulde guard, Frederik Stie.  Frederik havde i...
ALSIDIG AMERIKANER PÅ PLADS
02 jul 2026

ALSIDIG AMERIKANER PÅ PLADS

Amerikanske Quinton Mincey bliver ny mand i Bearstruppen. Mincey spillede 2025/26-sæsonen i Bulgarien og...
BEARS SUMMER CAMP TRÆNERANNONCERING
29 jun 2026

BEARS SUMMER CAMP TRÆNERANNONCERING

Det er med stor glæde, at vi kan annoncere, at Amy Striehn og Jannek...
NEWS ARCHIVE