BEARS VINDER – 1-1 INDEN FINALE 3 TORSDAG

Bakken Bears fik revancheret overtidsnederlaget i den første finale med en sejr i Arena Næstved. Bjørnene spillede en fremragende første halvleg og kunne derfor tage en sejr på 91-81 med hjem til Aarhus. Med 1-1 bliver torsdagens tredje kamp i Aarhus rigtig vigtig.

Bakken Bears stillede op uden Duke Deen, der udgik med en skade i slutningen af den første finale, og midtvejs i tredje periode mistede udeholdet også Sylvester Berg. Inden da havde Bakken Bears opbygget et forspring på 20 point, og selvom Næstved i kampens afslutning havde held med at stresse Bears, blev sejren kørt i mål, uden der opstod spænding.

Bakken Bears’ mest scorende spiller var Tymu Chenery, der scorede 19 af sine 20 point før pausen. Oscar Jørgensen scorede 17 point på blot syv afslutninger (5/6 bag trepointslinjen). Ian Dubose og Darko Jukic fulgte trop med 11 og 10 point. Tylor Harris scorede 19 point for hjemmeholdet.

Den tredje finalekamp spilles torsdag kl. 19:00 i Sparekassen Danmark Basketball Center, mens den fjerde kamp spilles mandag i Næstved.

Foto: Per Bille

REKORDHOLDER TIL BEARS
04 aug 2026

REKORDHOLDER TIL BEARS

Bakken Bears har indgået en etårig aftale med Jarnel Rancy. Rancy har skrevet sig...
BEARS HENTER ATLETISK GUARD
27 jul 2026

BEARS HENTER ATLETISK GUARD

Den 185 cm høje amerikanske guard, Myles Corey, har indgået en 1-årig aftale med...
TALENT BLIVER FULDTIDSBJØRN
17 jul 2026

TALENT BLIVER FULDTIDSBJØRN

Anton Katholm har skrevet under med Bakken Bears for endnu en sæson. Sidste sæson havde...
TALENTFULD GUARD BLIVER FAST BJØRN
14 jul 2026

TALENTFULD GUARD BLIVER FAST BJØRN

Bakken Bears har skrevet kontrakt med den unge talentfulde guard, Frederik Stie.  Frederik havde i...
NEWS ARCHIVE