Bamseregn og storsejr i nyklassiker

Af: Jørgen Rysgaard, Longdog Communications

Der var lagt op til en nyklassiker af et opgør i Basketligaen, da Horsens IC kom til Vejlby-Risskov Hallen for at møde Bakken Bears. Det var dog ikke kun sejren, som var på spil i opgøret. Udover kampen var det nemlig også tid til den tilbagevendende juletradition ”Bakken Bears Teddy Bear Toss”, hvor der bliver kastet et væld af bamser på banen af velvillige tilskuere efter hjemmeholdets første 3’er. Bamserne bliver derefter doneret til Børnenes Kontor, der giver bamserne videre som gaver til børn i økonomisk trængte familier.

Før kampen var bjørnenes plan at fokusere på at udnytte post-spillet under kurven samt at holde energi og tempo oppe gennem kampen. Og lige netop post-spillet bliver udnyttet fra kampstart, da Deshawn Stephens får bolden under kurven og dominerer forsvaret på sin vej til kampens første scoring. Ikke længe efter er det igen Stephens, som fanger en lækker aflevering til et mægtigt alley-oop – og så var stemningen lagt. Men på trods af bjørnenes eksplosive start følger HIC godt med og besvarer bjørnenes offensiv ved at udnytte hullerne i børnenes forsvar, der ikke stod helt så stærkt, som det plejer.

Efter fire minutter med lige spil dribler Tylor Ongwae sig fri til et pletskud af en 3’er, hvorefter hallen eksploderer i en sand bamseregn til stor glæde i hele hallen. Efter bamseregnen er blevet ryddet op og træbrædderne igen er fri til basketball, fortsætter opgøret som før: Det aggressive Horsensmandskab straffer Bears’ forsvar, mens Bears dog holder trit med HIC. Med fire minutter igen er Ongwae igen på spil med et steal og et dunk. Dette bliver dog besvaret med 3’ere fra både Vedran Borovcanin og Deng Geu samt et flot dunk af den tidligere bjørn, David Efianayi. Det bliver dog Ongwae, som afslutter perioden med manér, da han sænker en 3’er efter et block af Michel Diouf.

Anden periode byder på mere af samme skuffe. Bears virker stadig ikke helt til at have fundet det tempo, de er så kendte for, og defensiven halter stadig en smule. Til gengæld får Adama Darboe spillet sig godt varm og holder HIC stangen med flere scoringer og skarphed fra 3-pointslinjen. Efianayi og Gage Davis sørger imidlertid for at holde HIC i kampen, og på trods flot spil fra både Darboe og Stephens fanger modstanderne et par offensive rebounds og reducerer bjørneføringen til 52-46 ved pausen.

Efter kampen fortæller bjørnenes assistant coach Anders Sommer, at der i pausen blev talt om at holde ved de gyldne fokuspunkter, som de havde fra kampstart, navnlig tempo og energi, og det er netop dét, Bakken Bears ligger fra med ved starten af tredje periode. Stephens fortsætter sin dominans under kurven, Darboe og Ongwae regner 3’ere, og så er stillingen pludselig 65-51, før nogen får set sig om. Og dette gælder især HIC, som nærmest bliver kørt helt i sænk af bjørnenes tempofyldte, nærmest kvælende forsvar og kreative, velspillede angreb. Bjørnenes takter fortsætter med et steal fra Q. J. Peterson, der leverer bolden til Stephens og et massivt dunk – her kunne man tydeligt se, hvor sultne bjørnene var med deres defensive pres. Herefter får Peterson mere gang i sit offensive spil, og det er også ham, der afslutter perioden med et slash mod kurven og et smukt layup til stillingen 89-65.

I sidste periode får HIC dog stoppet blødningen lidt. De virker lidt slidte, og Bears udnytter flot de forsvarsfejl, som de fremtvinger ved et stadig hæsblæsende tempo. Dog bliver Efianayi og Davis ved med at finde energireserver frem og fremtvinge storspil. Der er dog ikke meget at stille op, da Thomas Lærke, Ongwae og Peterson disker op med 3’ere, lækre assists og crossover-dans, og cut til kurven holder bjørnenes komfortable føring intakt til slutstillingen 108-89.

Som nævnt ovenfor havde assistant coach Anders Sommer et par ord om kampen efter sejren:

”Vores fokus var først og fremmest på den energi og det tempo, som ligger til grund for hele vores spil. Og det mangler der simpelthen lidt af i de første to perioder. Vores transitionsforsvar var ikke så skarpt, som det skulle, og det kunne vi tydeligt se på resultatet ved pausen. HIC ville gerne løbe hurtigt og skyde meget, og det fik vi ikke løst godt nok.  Derfor tog vi en snak om de selv samme fokuspunkter i pausen, og det, må man sige, har en tydelig effekt. Vi kommer ud med panden højt og brystet fremme og viser det spil, vi ved, vi kan. Og så var det også dejligt at se Thomas Lærke tage fart – han har været noget ramt af COVID-19, og det hårde arbejde, han har lagt i at finde sin grundform igen, viser sig tydeligt her i sidste periode.”

Dermed blev det til en aften, der både kom juleånden i hu med bamseregnen til Børnenes Kontor og også en genopstandelseshistorie for et Bearsmandskab, som efter pausen kørte derudad på alle cylindre og virkelig viste rovdyret frem. Og med et Bears-hold, som rammer 47 procent fra 3-pointsland og med seks spillere med tocifrede scoringsresultater, var der ikke så meget, rivalen HIC kunne stille op.

 

25 mar 2024

Storsejr gør Bears klar til lørdagens topopgør mod Horsens

Foran et påskestemt publikum på over 1100 tog Bakken Bears mandag aften en storsejr...
Playoff-topbrag i ferien
22 mar 2024

Playoff-topbrag i ferien

Inden playoff-braget mellem Bakken Bears og Svendborg Rabbits går i gang på mandag, er...
Aarhus bliver vært for den første Europa Cup finale i Danmark nogensinde
22 mar 2024

Aarhus bliver vært for den første Europa Cup finale i Danmark nogensinde

For første gang nogensinde afvikles en Europa Cup finale i basketball i Danmark. Det...
Dominerende tredje periode og Bergs Double double sender Bakken Bears forbi Værløse
21 mar 2024

Dominerende tredje periode og Bergs Double double sender Bakken Bears forbi Værløse

Bag en såkaldt Double Double af Sylvester Berg, med 19 point og 15 rebounds,...
NEWS ARCHIVE